Dræn af regnvand ved opmuret havehus - hvordan?

Hej alle,

Jeg har gang i et projekt som lige pludselig greb om sig...

Vi har et gammelt opmuret "skur" i vores have helt ned til en sø, som jeg er i gang med at renovere så vi kan bruge det til at opholde sig i. Det ligger ca. 15 m. fra en sø, og vores hus ligger længere oppe på grunden. Jeg er så i forbindelse med noget udgravning langs soklen stødt på en masse gamle ler-rør hvor det fosser ud med vand.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave et lille synligt vandløb der går ned i søen, så regnvandet ikke nødvendigvis gemmes væk. Mit spørgsmål er så bare hvordan jeg gør?

Skal der laves et højtliggende dræn langs soklen og så på en eller anden måde kobles på det eksisterende som jeg prøver at få over i et vandløb? Eller skal der noget sokkelrende til? Jeg vil nemlig også gerne koble tagrenderne til dette vandløb. 

Er der nogen der har nogle idéer?

Mvh Rosendahl

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Når det fosser ud med vand, så er det et aktivt dræn, som du bør bibeholde aftræk fra. Så bunden i din grøft må nødvendigvis ligge under udløb fra drænrør. Så er det jo bare at grave ned imod søen og pille rørene op som du finder. Du kan se på rørenes retning hvilken vej de kommer fra

Hvordan du kommer fra skuret og ud til grøften kommer jo lidt an på i hvilken dybde du har de ler rør og afstanden fra dit skur. Du kan jo ikke have en dyb grøft tæt på skuret. Man kan lave en grøft langs sokkel, med drænrør i bunden og fylde den op med grus ( sten størrelse 20-40 mm ) Det vil afvande overflade vand f.eks. fra taget. Men da du har tagrender så skal du måske længere ned.

 .


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg tænkte også at bibeholde aftræk derfra, men grundvandspejlet ligger ret højt, og jorden er temmelig leret, så havde tænkt at lave det om til et synligt vandløb i stedet for. 

Det er lidt svært at beskrive hvad jeg har i tankerne uden at skrive en roman - men måske jeg imorgen kan tage nogle billeder, og så illustrere hvad jeg tænker derpå?

Mit mål er i hvert fald at få samlet vand fra det oprindelige dræn, vand fra tagrender og vand fra sokkel/nedsivning, til ét vandløb, som formentlig kommer til at starte under jorden, og derefter løber ud i mit vandløb og videre ned i søen.

Hvordan kan jeg komme til at lave vandløbet når vandet allerede fosser ud? Skal man have en pumpe på, eller guide vandet et andet sted hen imens?

Du skal nok begynde i den " anden ende" så grøften er klar nedefra, med fald og rette dybde. Så kommer du op til stedet hvor du har ødelagt dine lerrør, og kan så grave igennem det sidste stykke med vandet fossende omkring støvlerne.

Grøftens sider skal nok mindst stå i 45 grader for at sider ikke bliver skyllet væk med tiden. Det kan dog være meget fladere hvis man skal passere med f.eks. plæneklipper.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Okay - det giver mening

Jeg havde tænkt et udløb fra dræn og det som noget a la det her:

Og så lave vandløbet ordentligt, så det ikke flyder væk med tiden. Måske med beton og sten, og vægge i 45 grader som du beskriver. Havde tænkt sådan noget her:

Tror du man ville skulle støb det først så?

Vil du have en støbt kanal så skal du have det nogenlunde tørt. Der må ikke være rindende vand de første dage. Så i det tilfælde bliver du nok nødt til at lave en omløbs kanal, lidt højre oppe på dræn systemet, så du får "fred" til at støbe din kanal. Det sidste lille stykke rørlægges så senere og dækkes med jord. 

Men jeg synes da en naturlig grøft er mere charmerende, og så med ler rør direkte ud i grøften. Det fungerer 1000 vis af steder på landbrugs marker. Og de kan sagtens udmunde flee steder på den samme grøft. Altså startende højere oppe end skuret for så at modtage tagvand m.m. længere nede. Husk ar drænrør godt må have udlæb lidt over normal vandstand.

Der er så nogen steder i landbruget der følger jernforbindelser med vandet. Det udfældes som okker ved forbindelse med luftens ilt og er ikke godt for vandløbets sundhed. Derfor er man begyndt at lade dræn slutte længere oppe og så plante en vækst bræmme af siv som vandet løber igennem. Der kan okker så bruges af sivene så det ikke kommer i vandløb.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis