Ekstra hjælpebjæle ved gulvopbygning til let gulvvarme

Kære alle


Jeg er i gang med at renovere vores 1. sal, hvor vi skal have etableret gulvvarme.

Vi planlægger at udlægge Novopan Klimagulv med spor 25 mm over det hele, og ovenpå dette rejse de skillevægge der er brug for hvorefter vendespor kan fræses.

Det hele sker på en eksisterende bjælelonstuktion med en varierende c/c afstand 45-65 cm, dimension HxB 20x10.5. Total spændvidde er på ca. 6.2 m, med understøtning af bærnde væg ca. på midten.

Når jeg læser på Novopans vejledning skal der ekstra understøtning max 200 mm fra vægge for at støtte ved vendespor. Jeg antager at dette skyldes at vendesporene formindkser styrken i pladerne. Mit spørgsmål er hvordan dette gøres. Jeg har selv planer om at etablere en ekstra hjælpebjælke ca. 200 mm fra hver gavl i 45x145 spærtræ. Jeg er dog i tvivl om denne kan klare spændet på 6,2 m, eller om jeg skal dele den op i mindre spænd med flere veksler? I så fald hvor mange veksler vil der være behov for?

Og hvad med de vendespor jeg fræser langs skillevægge midt i konstruktionen? Skal jeg også sørge for at disse ekstra understøttes? Dette vil nogle steder betyde to ekstra hjælpebjælker med 50 cm mellem rum så de ligger 20 cm fra hver væg. Er dette nødvendigt? Eller er det vigtigere at understøtte de tværgående skillevægge med en hjælpebjælke?


Til info vil jeg ovenpå klimagulvet lægge en 3 mm masonit for at fordele trykket fra gulvet og RAW akustik gulvunderlag 2 mm til trinlyden, hvorefter 14 mm plankegulv monteres flydende.

Håber der er nogen der har et par gode råd, så jeg får lavet det rigtigt første gang.


Hilsen

Kasper









1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Kasper,
Lykkedes du nogensinde med ovenstående opbygning?, da jeg selv står i samme projekt 😅
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis