Fugtige kældervægge. Weber 280?

Hej alle,

Jeg vil til at igang med en omfattende renovering af vores kældervægge, som skaller af, men jeg er i tvivl om hvilken mørtel jeg skal bruge. Huset er fra 60erne og har en lidt sjov blanding af sten og beton (vil jeg tro?) kan jeg bruge Weber 280 til billede 1? Jeg regner med at det skal males over med en cempexo maling efter.

Billede 2 mangler jeg også lidt hjælp til.

Er det kalk der er brugt på væggene? Hvordan får jeg rettet op på det?


4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det er typiske saltudtrækninger. Den maling du har på væggen er formentlig plastmaling, som ikke kan ånde. Det gjorde man dengang.

Jeg har nøjagtig samme problem, og den eneste rigtige løsning er selvfølgelig dyr. Jeg har forsøgt på en enkelt væg med 280, men da der er noget lim i 280 er den ikke helt diffusionsåben, hvorfor det også skallede af. Og jeg havde malet med silikat maling efterfølgende. Det skal siges jeg har tørre vægge, men kun døjer med saltudtrækninger.

Den eneste rigtige løsning jeg kan se, er at, rense væggene for gammel maling, påsætte multipor eller kalciumsilikat plader, for derefter at male med silikatmaling. På den måde får du også isoleret væggene lidt, og dermed også en god mulighed for at slippe af med overfladekondens. Ulempen er bare at det er rimelig dyrt. Jeg hælder til kalciumsilikatplader da de i modsætning til multipor  er skruefaste og hårde. Multipor kan man sammenligne lidt med Oasis blokke. De er ret bløde, og kommer du til at ramme med en stump genstand har du rimelig hurtigt et mærke.

H+H er også for nyligt kommet med et produkt de kalder comfortblokken. Jeg har ikke nået at undersøge den endnu.

Et godt bud er http://www.vandex.dk/index.htm
Jeg ville prøve med hydraulisk kalkmørtel fx fra nordisk nhl (forhandles af stark) eller rørvig hos kalk.dk

Hydraulisk kalkmørtel er meget mere diffusionsåbent end cementbaseret puds og derfor modstår det fugt langt bedre.

Alternativt er som Henrik skriver en puds der er lavet til at holde vand/fugt tryk. Den slags løsninger er dog omdiskuterede da fugten så vil vandre længere op i væggen og potentielt lave skader i etageadskillelsen. Omvendt er der lavet sådanne løsninger mange steder og der er ikke historier om faktiske problemer så det kan også sagtens være et teoretisk problem og ikke noget i praksis. Men vandex og lignende er samtidig ganske dyrt. Kalk puds er noget billigere.

Hvis du går med kalk puds skal du skaffe dig en tromleblander. Den slags skal blandes længe før den bliver god at arbejde med og det er ikke sjovt i hånden eller med røreværk 

Ask
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også