Hej alle,
Jeg har længe syntes at der har lugtet lidt funky på badeværelset, og tænkt at det har haft noget med afløbet at gøre. Da jeg ikke umiddelbart kunne se nogen vandlås, tænkte jeg at det var der var galt.
Jeg købte en vandlås (se billede 3). Den havde fint flow igennem, og tog alt det vand jeg kunne proppe i den fra vandhanen. Jeg monterede den og skubbede den ned til den kant der sidder et par centimeter nede i afløbet. Jeg testede om der var gennemløb, og der var slet intet. Den røg op i vasken, hvor der var massere af gennemløb, ned i afløbet hvor der igen ikke var noget gennemløb. Hvis jeg trækker den op af afløbet med for meget vand i, starter gennemløbet så snart gummiringen ikke slutter tæt om afløbet mere.
Jeg kom til at overveje om der kunne gemme sig en vandlås længere nede, da jeg trods alt kan se vand hvis jeg kigger ned i afløbet (billede 1). Billede 4 viser afløbet der kommer fra overboen, og jeg går ud fra at min version ligner deres - der kan man umiddelbart ikke se om der er vandlås eller ej(?). Men selvom der er en vandlås mere, forstår jeg simpelthen ikke hvorfor den nye vandlås ikke virker.
Er der nogen der kan spotte hvad jeg gør forkert / hvad problemet kunne være?
Mange hilsner
Andreas