I gamle dage da værktøjsstål var noget dyrt noget og meget besværligt til at forbejde da man ikke kendte til elektromotoren og stålarter, der er bedre end værktøjsstål gik man til filhuggeren.
Han
glødede dem blød
sleb det gamle hug ned.
huggede dem på nyt med spån- og frivinkel efter valg.
hærdete dem efter glødefarve.
og så fik man dem retur. Det var før jeg blev født, for vi havde faktisk allerede elektrisk lys.
At gøre det i dag er noget for romantiske hobbiister, der gerne vil miste hørelsen. Halvautomatiske filhuggmaskiner finder du faktisk en gang imellem på ebay, de koster sjælent mere end skrotpris minus transport til nærmeste skrothandler.
At smøre syre og base på sin fil er noget af det dummeste jeg nogensinde har hørt. Vi fik tæv når vi svedte for meget i læreværkstedet og filene blev svedig og angrebet af håndsvedets syre truede - så skulle de omgående kridtes.
I dag har vi maskiner der hugger filen i 0,igen tid og 100% styr på temperaturer under hærdning - Filer er standardiseret (DIN 8589-7), priserne er meget overkommelige og så køber man et sæt til hvis man har brug for nogle særlige vinkler.
og selvfølgelig har man en børste og kridt til sine filer og et solidt skruestik der står helt fast uden at fjedre. Ellers kan man jo ikke arbejde.