Vaskemaskinens varmelegeme utæt

Hej

Min ca. 4-årige siemens iq500 7 kg. vaskemaskine begyndte at lække vand i går kort efter starten på en vask, og baggangen sejlede i vand. Relæet slog fra, men vaskemaskinen viste ingen fejlkoder. Jeg rensede først trevlesien og prøvede igen at sætte en vask igang uden tøj. Det samme skete. Efter at have fjernet bagpanelet, kunne jeg se, at vandet strømmede ud ved gummikanten af varmelegemet. Jeg har efterfølgende  forsøgt at rense varmelegemet, slangen ned til trevlesien mm. for kalk og andet snask. Jeg satte det hele i igen og sørgede for at spænde varmelegemet godt fast. Da jeg satte maskinen igang igen, holdt varmelegemet også meget fint tæt et kort stykke tid, men lige pludselig begyndte vandet igen at strømme ud. 

Er der nogle bud på, hvad jeg mere kan forsøge for at få varmelegemet til at slutte helt tæt? Nogle bud på hvad der kan skabe dette overtryk og hvad man kan gøre ved det? Jeg har overvejet en form for lim til at tætne varmelegemet, men det skal jo også helst være muligt at pille varmelegemet ud igen, hvis der bliver brug for det. Og det er jo slet ikke sikkert, at det vil holde. Samtidig tror jeg, at der må være en anden blokering et sted, der gør, at der skabes så højt tryk, at varmelegemet lækker vand. Så jeg tror ikke på, at jeg får fjernet den egentlige årsag til problemet, hvis det endelig skulle lykkes at tætne varmelegemet. Jeg har svært ved at forestille mig, at et nyt varmelegeme ville gøre den store forskel, men måske tager jeg fejl? Det skal også nævnes, at jeg ikke har et multimeter endnu, så jeg har ikke tjekket selve varmelegemet.  Mon man kunne bruge en højttryksrenser til at spule systemet igennem? Er der noget, jeg har overset? 

Jeg har fået installeret en ny varmeunit i kælderen torsdag i sidste uge, og lækket skete ved første vask efter denne installation. Min udlejer siger, at det er helt tilfældigt. Har han ret i det, eller kan der være skabt nogle tryk ændringer i vandrørene, som gør, at der skabes et øget tryk den ene eller den anden vej i vaskemaskinen og kan være årsag til problemet? 




3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen på lds.

Der kan umulig skabes tryk i en vaskemaskine. Der går en tyk slange fra yderkarret og op i sæbeskuffe hvor vandetløber ind i maskinen.  så det vil være umulig at skabe overtryk. Vandtrykket ligger før magnetventil som er den der åbner for vand ind i maskinen. 

Der er naturligvis den lille trykstigning som hidrører fra vand stands højde men det er ganske få millibar. 

DEn eneste løsning vil være at sætte ny varmelegeme i. Der medfølger ny gummipakning. Husk at smøre denne i opvaskemiddel, så den glider let på uden beskadigelse. Varmelegeme skal holdes nedad under montage da der inde  maskinen er en bøjle den skal under. Ellers kommer den op at røre ved tromlen. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tusind tak for dit svar. Godt med lidt fagviden. Jeg ved absolut ingenting om, hvordan maskinen virker.

Tak for instruktion i skift af varmelegeme. Altså blande lidt opvaskemiddel(håndopvaskemiddelsæbe?) og påføre et tyndt lag på gummipakningen, inden varmelegemet sættes i under bøjlen og strammes efter på møtrikken? Skal møtrikken strammes hårdt?

Bare for at være helt sikker, nu når man er lidt nærig: 

Vil det sige, at der ingen mulighed er for at tætne det nuværende varmelegeme, så det holder tæt? Et nyt er eneste løsning? Varmelegemet virkede ikke ekstremt tilkalket og gummipakningen ikke mørnet. Det undrer mig, at der fra den ene vask til den næste lige pludselig er et stort læk. Altså at det ikke er sket gradvist. 

Jeg kan jo kun gisne om at der er er revne i gummipakning. Men den kan naturligvis også være forkert monteret, og så hoppet ud. 

Du kan tage den ud og rengør den omhyggelig i gummidelen. Ikke for meget vand på tilslutnings  klemmer. 

Der er en rille hele vejen rundt, den halvdel der er bag rillen skal ind i maskinen medens stålplade skal blive udenfor. 

Skruen i midten spændes godt. Det er trykket fra gevindplade på inderside der klemmer gummiet ud imod pladen og derved tætner. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis