Jeg er igang med at grave ud til kloak i vores krybekælder. Jeg skal have en aut. kloak-mand til at installere kloakken. Men jeg vil godt have lavet alt forarbejdet inden jeg tager fat i ham.
Kloakken skal tage afløb fra et lille toilet (med vask), samt længere inde fra et bryggers, hvor der skal være vaskemaskine og vask.
Røret fra den gamle kloak kommer ind under fundamentet og ligger derfor relativ dybt. Vi trækker et nyt kloakrør herfra, som først møder det lille toilet, og senere, længere inde i huset, bryggers.
Mit spørgsmål er: Vil det være lovligt/fornuftigt at lade den første del af kloakken til toiletten ligge dybt med fald på 2 promille, og så lade kloakken gå 45 grader op til et nyt niveau med fald på igen 2 promille, som vil gå til bryggers.
Jeg spørger, fordi jeg gerne vil undgå at grave så dybt i den sidste del med bryggers, fordi der her er et betongulv i krybekælderen. Jeg er nervøs for at sandpuden under betonen begynder at løbe ned i hullet.
Jeg forstår at der normalt skal være fald på 2 promille, så "lort" etc løber ligeså hurtigt som vandet. Men den sidste del af kloakken kommer udelukkende til at lede vand fra vaskemaskinen, så jeg tænker at det her ikke vil være så kritisk med et stort fald på et kort stykke.