Affugtning af sommerhus med pool

Hej

Jeg har læst lidt forskellige tråde om udluftning, varmegenvinding osv.

Jeg har et sommerhus med pool og i poolrummet er der selvfølgelig affugter, men problemet er resten af huset.

Når der er mange gæster i huset, der går ind og ud af poolrummet kommer der en del fugt ind i den øvrige del af huset. Fra poolrummet kommer man ind i et stort køkkenalrum/stue/opholdsrum. Især tættest på poolrummet kommer der en del kondens på ruderne. 

Har i nogle gode råd til hvordan jeg bedst muligt kan komme af med fugten i huset. Jeg har overvejet lidt om Duka one pro 50 kan være en løsning, men jeg vil gerne høre her om der skulle være andre ideer i forhold til at komme den høje luftfugtighed til livs.

Mvh

Jesper

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg tænker i samme bane som dig. Dog vil jeg foreslå et ventilationsanlæg med udsugning både fra poolrum, køkken og toilet. Indblæsninger i opholdsrum (ikke poolrum). 


På den måde skaber du en luftstrøm fra opholdsrummet til poolrummet og mindsker at fugten smutter den anden vej. Derudover er der de åbenlyse fordele med sundt indeklima og genvinding af varmen.


Mvh Henrik

http://www.teknikihjemmet.dk er en forbruger guide, som udgiver guides og anbefalinger til dit næste indkøb af teknik til hjemmet.

Hej Jesper.

Jeg har også et poolsommerhus, og sidder nemlig med lign. Problematik.

Vi har en Dantherm affugter i poolrum, men fugt i rest af hus, samt kondens på vinduer om morgen.

Jeg er blevet anbefalet at droppe affugteren og montere genvex Danfoss a2 eller lign i hele huset. Det vil løse fugt problemet i rest af huset, og skabe en sundt indeklima. Samtidigt da den er fugtstyret vil den også kunne affugte poolrummet, og fjerne klordampene. Men det er en dyr løsning og er bange for at vi skulle have en ekstra varmekilde i poolrummet, da affugteren jo varmer rummet op i forbindelse med brug.

Så følger med spænding denne tråd.

Var der nogen der kom videre med en løsning? 
Glem at holde fugten ned mens der bades, medmindre du vil lave en prof svømmehal. Det er resten af døgnet du skal fokusere på.

Trin 1 er at bruge et poolcover så afdampning mindskes. Så vil du også spare al den energi der ellers går til at fordampe vand fra poolens overflade. (Er det udlejning så sørg for at det er nemt at bruge og orienter om at det har stor effekt på elregningen ;-) )

Trin 2 er som andre nævner at sørge for et lille undertryk i poolrummet. I varmesæsonen er det nok billigst med et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Hvis det alene suger i poolrum og baderum og puster i eks. stue så kan du nok nøjes med et lille boligventilationsanlæg til omkring 15.000 + rør og stumper. 

Du kan sagtens køre affugter i poorummet samtidig så gulve og poolcover tørrer hurtigt op efter badning. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis