Det er en typisk 60'er skade, da murpappen m.m. ikke blev udført så godt som der kræves i dag.
Det faktum at i har stablet kasser op, og ikke sørget for at der kan komme varm ventilationsluft rundt langs væggene, har sikkert fremprovokeret nogle fugtproblemer.
Sørg for at der er varme på, og at luften kan cirkulere rimeligt frit langs alle vægge, og især i hjørnerne ved gulvet.
Hvis huset ikke er hulmursisoleret, er der store chancer for, at der er mørtelrester m.m. ophobet i bund af hulmuren, og det kan skabe opfugtning.
Til sidst: Det ser ud som om at flisebelægningen udenfor, går op på murstenene, og det burde være nævnt i en tilstandsrapport (som K3), da der jo er risiko for fugtopsugning på den forkerte side af den indlagte fugtspærre på soklen, og ud fra billede ser det også ud til, at der sker opfugtning af murværket.
Flisebelægningen skal forøvrigt falde de første 2 m væk fra bygningen (hvis ikke bør det også fremgå af tilstandsrapporten).