Hvordan ventilerer jeg effektivt fugt ud af kælderen?

Jeg vil gerne reducere luftfugtigheden i kælderen ved at ventilere fugten ud. Men jeg er i tvivl om, hvad der skal til for at gøre det effektivt.    

Ved hjælp af en trådløs vejrstation, en trådløs kontakt, en badeværelesventilator og en app på telefonen har jeg fået lavet en løsning, der automatisk ventilerer kælderen, når det kan svare sig at udskifte luften. Løsningen tager højde for reltativ luftfugtighed og temperatur både inde og ude, så jeg ikke trækker varm fugtig luft ind om sommeren, som så kondenserer i den kolde kælder og bidrager til øget fugt.

Teknisk set fungerer løsningen fint, men jeg tror ikke, den ene ventilator, jeg har sat op, er tilstrækkelig. Det er den billigste model, jeg kunne finde (95 m3/t). Endvidere har jeg brug for at sikre mig, at der ikke kommer luft ind i kælderen udefra, når udeluften bidrager til øget fugt. Derfor har jeg tænkt en løsning med tre ventilatorer, som skitseret på nedenstående tegning, der alle suppleres med et lukkespjæld. Nr. 1 og 2 (jf. tegningen) skal suge luften ud, mens nr. 3 skal blæse luften ind.

Jeg har følgende spørgsmål til løsningen, som jeg håber nogle af jer kan hjælpe med:

1. Kommer det til at fungere?

2. Hvor kraftige ventilatorer skal jeg anvende? Kan jeg nøjdes med de billige modeller jf. ovenfor?

3. Vinduerne (enkeltlagsglas) er noget utætte. Skal jeg forsegle dem med en forsatsrude?

4. Jeg har set nogle kommercielle løsninger, hvor luften suges ud nede ved gulvet. Argumentet er vist, at luften ved gulvet er kold og fugtig, og at det derfor er mest effektivt at suge denne luft ud. Bør jeg også suge luften ud ved gulvet? 

 

 Lidt fakta:

- Kæderen er på ca. 70 m2

- I løbet af vinteren svinger den relative luftfugtighed mellem 48 og 58 pct. Om sommeren er den noget højere. 

- Min kæder er uopvarmet, og jeg ønsker ikke at bruge penge på at varme den op.

- Der er omfangsdræn og isolering på ydresiden af kældervæggen.

- Jeg ønsker ikke at bruge penge på strøm til en affugter 

- En luftsolfanger kan ikke monteres uden at skæmme husets facade

- Løsningen skal være billig

- Dørene mellem rummene i kælderen  står altid åbne

- Spec på den nuværende ventilator ses her: https://www.billigvvs.dk/Badevaerelse-Badventilatorer-Duka--Duka-EL-600-Ventilator-Standard-Oe100-mm-Hvid-1091423.html 

Jeg vil gerne reducere luftfugtigheden i kælderen... Vis hele indlægget
31 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Nøgleordet er udluftning . Tøj tørrer ret hurtigt om sommeren ved 70% RH bare der er lidt vind , 


Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............

Et kældermiljø er resultatet af mange faktorer, og nøgleordet er “vækstbetingelser for svamp”, som bliver gunstige ved 70% relativ luftfugtighed. Dertil kommer andre ulemper såsom “kælderlugt”, at jern begynder at småruste, at cement begynder at hærde og at papir krøller sammen. 

Alt dette sker fordi der om sommeren afkøles udefrakommende luft , der derfor må afgive noget af det vand, de t indeholder. At tøj kan tørre i vinden om sommeren trods den fugtige luft ændrer ikke på dette.


Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"

Du skriver godtnok, at du ikke vil ofre opvarmning af kælderen, men et ikke helt uvæsentligt aspekt ved økonomien i det er, at ved at at etablere opvarmning skifter kælderen status fra “uopvarmet” til “opvarmet”. Det har betydning for beregning af energimærket i forbindelse med salg, og kan måske betyde, at huset får et bedre enegimærke - noget som får mere og mere betydning for køberne.


Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"

Tak for gode indput. Jeg har besluttet at gå videre ca. med min oprindelige løsning:

-Tætne alle vinduerne ved at montere forsatsvinduer i akryl

- Monterer to ventilatorer til at suge luften ud og en til at blæse luften ind. Tilsyneladende er der ikke kraftigere ventilatorer på markedet end 100 m3/t, hvis hullerne er Ø100 mm.

- Tilslutte en affugter, der kun helt undtagelsesvis skal køre, hvis fugtigheden kommer op i nærheden af 70 pct. og det ikke er muligt at sænke luftfugtigheden med udluftning. Jeg afventer sommeren for at se, om der overhovedet er dage, hvor det bliver tilfældet.

@Dan hvis jeg på et tidspunkt får planer om at sælge huset, vil jeg overveje, om opvarmning af kælderen kan øge prisen. P.t. vil jeg gerne spare pengene og skåne miljøet.

Hej egense, har du fundet nogle gode/billige ventilatorer med lukkespjæld? Det kunne være fedt med noget som lukker helt tæt når de er lukket, men det må jo heller ikke gå ud over udsugningen.

Annonce

Bemærk at der ud over det tal som altid er angivet fx Kapacitet: 98 m3/t også skal se hvordan den virker ved ændret trygtab, her tror jeg der er stor forskel på billig og dyr.

se fx her

https://res.cloudinary.com/evoleska/image/upload/v1524382198/product/1600790.pdf

https://res.cloudinary.com/evoleska/image/upload/v1524370563/product/1593795.pdf

Ved at etablere fast installeret opvarmning af kælderen, indgår arealet som før angivet i det opvarmede areal. Da en kælder normalt er meget ringere isoleret end det øvrige areal, påvirker det desværre energiklassen negativt.


Søren O

Det har du ret i - hvis du vil opvarme kælderen til stuetemperatur. Så vidt jeg erindrer, er definitionen på et opvarmet rum, at der holdes en temperatur på min. 18 grader - og det er vel typisk det, man vil have i kælderen (med mindre man er meget rig). Og så bruges der ikke alverden til opvarmning.


Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"

Status er, at jeg har fået sat forsatsvinduer op for at tætne kælderen, så jeg kan få fuld kontrol over luften ind og ud af kælderen. Så har jeg bestil de trådløse relæer fra en kinesisk webshop. De var meget billige, men leveringstiden er også lang.


Med hensyn til ventilatorer har jeg kig på følgende:

- En kanalventilator til 119 kr., der kan blæse luft ind i kælderen https://www.biltema.dk/byggeri/vvs/...2000028256 

- En badeværelsesventilator til 89 kr., der sammen med den ventilator, jeg allerede har sat op, skal suge luften ud https://www.biltema.dk/byggeri/vvs/...2000031799 

Jeg må lige se lidt nærmere på det der med tryktab. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget det betyder.

Hvad angår lukkespjæld tænker jeg blot at købe nogle af de simple modeller. Fx. https://www.silvan.dk/duka-lukkespj...60-5047525 

Helt tæt lukker de nok ikke. Så vidt jeg kan se, er alternativet et motorspjæld, men så bliver det til en helt anden pris. 

Er der nogen der har en mening om, hvorvidt jeg skal sætte ventilatorerne til at blæse konstant, eller skal jeg gøre det i intervaller? Altså om det giver mening at suge en portion kold luft ind, og så lade den blive varmet op og gentage øvelsen efter et stykke tid? Det almindelige husråd er jo, at man skal lufte ud i 5-10 minutter flere gange dagligt. 

Hej Egense

Jeg er selv meget interesseret i et lignende setup. Kan du give en status for hvordan det er gået med projektet?
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis