Hej kyndige mennesker:-)
Jeg er flyttet ind i hus fra 1968. Når jeg tænder for det kolde vand i køkkenet, bliver vandet lynhurtigt meget varmt og er det længe, før det bliver koldt. MEGET irriterende, når man ofte bare skal bruge et glas koldt vand at drikke, koldt vand til madlavning osv.
Jeg går ud fra, at det må være fordi rørene, som ligger under klinkegulvet, ikke er isolerede godt nok, men hvordan i al verden løser man sådan et problem? Kan man "bare" brække gulvet op, og så ligger rørene synlige, eller er der beton rundt om dem, som skal bankes af? Selvsamme rør er synlige ude i bryggerset, og de løber derfra ned under gulvet gennem en stor entre ud til køkkenet, men det ser næsten ud som om, at de løber nede under en af væggene i entreen og ud til køkkenet - kan det virkelig passe? Hvordan skal man så komme til dem, hvis de udover at være støbt ned også ligger inde under en væg i huset?
På forhånd mange tak for svar!