Hej LDS
Jeg har et varmekabel på mit vandværk der består af en Grundfoss pumpe ude i stalden. Pumpe og rørføring står ret udsat i forhold til frost, hvorfor jeg for 5 år siden købte et varmekabel på 8 meter og snoede rundt om rørføringens mest udsatte steder.
Kablet er selvregulerende og tænder dermed reelt når temperaturen nærmer sig 0, men vi har brugt det ved blot at tænde for kontakten når det blev rigtig koldt.
Nu har jeg så i forbindelse med et behov for ændret rørføring konstateret at kablet ikke virker. To steder er der brud på gummikappen. Det ene sted fordi kablet er "kravlet" ned under pumpen og de små vibrationer stille og roligt har ædt sig igennem gummikappen.
Disse kabler koster alligevel lidt, så derfor vil jeg høre om nogle af jer har erfaringer med at fejlsøge på disse og/eller reparere dem.
Mvh
Morten