Hej
Er igang med at renovere et ældre stuehus. Der er støbt nyt gulv med gulvvarme i bad og køkken, men resten af underetagen skal ikke opbygges med beton i gulvet.
Planen var egentlig at rette af i sand, lægge trykfast EPS, spånplader med spor til varmeslanger osv.
MEN nu har jeg brækket gulvbrædderne op og er meget fristet til at bygge videre på de gamle gulvbjælker. De er 89 år gamle og still going strong! Overvejer at hælde flamingokugler ud under bjælkerne (der er mindst 300 mm op til bjælkernes underside) og bygge gulvvarme i et skelet med forskalling mellem de gamle bjælker. Tænker det vil være den billigste løsning og miljø/klimamæssigt den mest bærbare!
Det betyder selvfølgelig, at det ikke er muligt at udlægge en fugtspærre og det er her jeg er usikker. Er det nødvendigt? Tænker at bjælkerne har ligget der i 89 år uden fugtspærre og er på ingen måde rådne. Nu vil der så blive isoleret under og komme varme imellem. Udluftningshullerne er blevet lukket for mange år siden - ved ikke præcist hvornår.
Vil meget gerne høre jeres mening om denne alternative løsning og evt. hvis nogen har erfaring med det. Tusind tak på forhånd :o)