Fermacell akustikloft placering af plader, og plads til spots og lamper

Vi er noget hooked på at skulle have Fermacell Acoustic i vores køkken, da det er et forholdvist stort rum med klinker, og vi har små børn og ofte store selskaber. 
Rummet er L-formet, den gule bjælke er en bærende limtræsbjælke. Det der er tegnet med rød er selve køkkenelementerne. Den mørkegrå klods er spisebordet, og de to runde huller i bordet indikerer placeringen af lamper. 
Jeg overvejer nedenstående opsætninger.
Ulempen ved nr 1 er dog at jeg vil ende med en spartelkant ud mod væggen, og kun 40 cm fra pladen ud til væggen sideværts. Det er muligvis et problem, da vi gerne vil have indbygningsspots som supplement/alternativ til lamperne over bordet. Disse vil så kunne sidde ca. 25 cm fra væggen - duer det?


Alternativt har jeg overvejet en løsning med 3 plader, nr. 2 og 3. Ulemperne her er at der kun er 3 plader, og altså mindre dæmpning.



Ved løsning 2 er der igen spartelkanter op mod væggen, men de kan lige akkurat være der. Der er der tilgengæld mulighed for at få spotsene lidt ud fra væggen.



Løsning 3 er den letteste, men af hensyn til lamper over spisebordet er der stor afstand mellem de to af pladerne - og det ser en smule fjollet ud. 



Jeg er selv vild med 2'eren, men jeg ved ikke om det giver nok dæmpning. 
Hvad siger I?


Vi er noget hooked på at skulle have Fermacell... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Mange tak. Jeg har desværre ikke billeder af den løbende montering, men jeg kan sige at opbygningen er som følger: 

150 mm Knauf isolerinng
Dampspærre
Sænket forskalling
45 mm Knauf isolering (jo mere isolering jo bedre, men dampspærren må maks sidde 1/3 inde i isoleringen).
Fermacell

Dog er akustikpladerne dobbelt så tykke som alm. plader, da der er en træliste bagpå. Jeg efterspurgte de såkaldte Acoustic Blank plader hos Stark, men der var ca. 3 mdr. leveringstid. Men Fermacell foreslår selv at man ovenpå forskallingen bruger strimler af 12,5 mm Fermacell, så det gjorde jeg. Husk at andet lag Fermacell skal monteres med 40 mm skruer, i stedet for de normale 30 mm.
Og så brugte jeg så vidt muligt de store 250 cm. plader, for at få mindst muligt spartelarbejde (i stedet for de små 120 cm. handyplader).
Køb eller lej en gipspladehejs, du bliver glad for den. Især fordi Akustikpladerne er lidt mere skrøbelige end de almindelige plader. 

Spartelkanten mod væg var ikke så slem som frygtet, bare sørg for at afdække godt med malertape over rillerne før du spartler. Og tag tapen af inden spartlen hærder.
Der kommer en del støv ned i rillerne, men jeg satte en 8 mm. trykluftslange på studsen på støvsugeren og tapede den tæt, så kunne jeg støvsuge støvet i rillerne. 

Mht. spot, så endte jeg på denne konfiguration. De er dog ikke monteret endnu.  



Tak for den gode beskrivelse og illustration. Jeg er lidt ærgerlig over, at akustikpladerne er dobbelt så tykke som de almindelige fibergipsplader. Hvordan er din forskalling udført under dampspærren? Her tænker jeg CC-afstand og valg af brædder/reglar. Jeg vil nødig miste mere loftshøjde end nødvendigt. Det lyder desuden ret omstændeligt, at skulle montere fibergipsstrimmel på al forskalling, hvor der skal være en almindelig 12,5 mm. plade. Hvordan er din oplevelse med det? Acoustic Blank er bare en almindelig 12,5 mm fermacellplade blot med trælisterne, ik? :-)

Ved du iøvrigt hvorfor der overhovedet er trælister bagpå akustikpladerne? Altså hvilken funktion opfylder de?

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Jeg tror at listerne er til forstærkning af kanterne, samt lamellerne i pladen. Ellers tror jeg pladerne vil knække. Jo, Acoustic Blank er en alm. plade med 12,5 mm lister bagpå. 

Jeg synes ikke det er slemt at skære de ekstra strimler, det er jo kun der hvor du ikke har akustikplader de skal monteres. Du skal montere akustikplader over så stort et areal som muligt. Jeg skar med en dyksav, det kan klart anbefales at gøre det sådan. 

Min forskalling består af 50x48 mm høvlede reglar på tværs af spærrene (CC 60 cm - så passer det til Knauf 45 mm batts. Dine reglar må ikke have større afstand, så hellere en smule mindre. Isoleringen skal lige sidde en smule i spænd), hvorefter jeg vinkelret på disse reglar har monteret 22x100 mm høvlede forskallingsbrædder m. CC 45 cm. 

Her er spartelkanten, der støder op mod bjælken. Den er fyldt ud med spartel, og derefter fået en MS fuge. Man skal meget tæt på fornat se spor efter spartelarbejdet, og kun i bestemte lyssætninger. Jeg er godt tilfreds. 


Herunder kan du se bagsiden af en akustikplade. Som du kan se er der ikke meget gods ude i siderne. 

Bær over med mig og mine mange spørgsmål. Jeg suger al erfaring til mig   

Hvad er årsagen til at du har lavet en krydsforskalling? Letter det arbejdet med loftet? Som nævnt vil jeg meget gerne bevare så meget af loftshøjden som muligt. Ser du noget problem i ikke at lave krydsforskalling og i stedet sætte loftet direkte på reglar? Nu ved jeg ikke hvor du er fra, men skulle du ske at have akustikpaneler og tilbehør i overskud, kan vi måske lave en handel 😊

Jeg valgte at lave forskallingen på tværs af spærrene, for så kommer der isolering under spærrene og formindsker kuldebroen herunder. Du skal være opmærksom på at du skal have mindst 45 mm mineraluld bag akustikpladerne før du får nogen som helst effekt, da det primært er det der dæmper lyden. Mit loft blev i alt sænket ca. 10 cm i forhold til før (250 til 240). Det eneste du sparer ved at at montere loftet direkte på reglar (hvilket burde være muligt) er 22 mm, eller et forskallingsbræts tykkelse. Desuden skal dine reglar så sidde med 45 CC, og det giver ekstra aebejde og spild med isoleringen. 

Jeg har desværre ingen rester

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også