Kan jeg undgå betondæk?

Mit setup i et stort renoveringsprojekt af hus fra 1960 er flg.:

Vi lægger et sandlag i krybekælder for at gøre underlaget jævnt. Derefter isolering (400mm) og ønsker så gulvvarme og trægulv. 

Spørgsmålet er, om jeg kan undgå et lag af beton og i stedet bare lægge varmefordelingsplader (og hvad man nu ellers lægger ned inden) oven på isoleringen?

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det bliver dyrere at bruge fordelingsplader, end at støbe 12 cm med Rio net til varmeslangerne. Også stabilt.det får du aldrig med Sundolitplader 


 

På den lange bane bliver det billigere at undlade beton og vælge en let gulvkonstruktion som sikre bedre varmestyring.

Udfordringen ligger i at sikre ventilation efter krybekælderens funktion ændres, men gulvvarme giver under alle omstændigheder større økonomiske valgmuligheder uanset varmekilde.

Merudgiften til varmefordelingsplader efter dine oplysninger tjener sig hjem efter første fyringssæson. Det samme gælder for Sundolit hvis den samlede konstruktion er gennemtænkt.

Til sammenligning var vores hus oprindelig på 113m2 med elendig isolering og et olieforbrug på ca. 3.800 l. årligt.

Efter ombygningen til 220m2 og isolering er forbruget faldet til ca. 900 l. årligt efter sidste beregning. Denne beregning er selvfølgelig behæftet med stor usikkerhed, da der i mellemtiden ikke har været nævneværdige kolde vintre.

Min anbefaling er, at din oprindelige tanke med at lægge varmefordelinsplader direkte på isoleringen er økonomisk bedre end indstøbning i beton af ovennævnte grunde.

Det kan også anbefales at lægge et undergulv til stabilisering af det endeligt gulv. Merudgiften er minimal i forhold til fordelene uanset hvad du vælger som synligt gulv.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Tak for de gode svar.

Jeg gad jo godt at undgå at skulle støbe betongulv, men omvendt er jeg også lidt bange for, om et guld uden et betondæk under sig bliver stabilt nok - hvad tænker I om det?

Og så er der den gode kommentar omkring ventilationen - hvordan sikrer jeg det?

Hos en bekendt hjalp jeg med at lægge trægulv direkte på isoleringen som lå på LECA nødder direkte mod terræn.

Trægulvet var 1" tykt og blev lagt på 2x21mm undergulv. Det blev særdeles stabilt da gulvet skulle bære et koncertflygel (er sindssygt tungt).

Efterfølgende har det vist sig at en enkelt lag undergulv sandsynligvis var fuldt tilstrækkeligt.

Hele vores hus er med trægulve direkte på isolering med et enkelt lag undergulv. De ældste har ligget uden problemer i over 25 år. (men jeg skulle heller ikke have plads til et koncertflygel - bare almindelig møbler)   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Interessant! Så det burde altså blive stabilt nok med Leca-Styrolit-undergulv-varmefordelingsplader-trægulv.

Så er spørgsmålet, om jeg også kan bruge den løsning i mit badeværelse, som en del af kvadratmeterne over krybekælderen skal blive til...?

Annonce

hvilke bekymringer har du? det er nemmere at svare på hvis du fortæller det. Badeværelset skal fortsat opfylde kravene til vådrumsmembran. Muligvis du kan bruge wediplader eller lign inden membran. Der findes vist nogle wediplader eller lign, der fungerer som membran også.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Bekymringerne går på, at jeg flere steder har læst, at folk mener, der skal betondæk på et badeværelse, hvis der skal fliser på efterfølgende - og det skal der i det her tilfælde. Hvad tænker du/I om det?

Wediplader er så vidt jeg har set og læst til påklæbning af fliser. Man kan oven i købet købe wediplader med fald til brusenicher.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Du skal sikre dig at vådrumspladerne er godkendt til gulvbelægning. Derefter skal du omhyggelig udfører vådrumsmembran, men det gælder både for vådrumsplader og betongulve. 

Styrkemæssigt er der ingen problemer såfremt de er lagt efter forskrifterne - jeg formoder ikke du læber flyglet med i bad.   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis