Radiatorstøj og koldt

Hej

Et langt indlæg - så er du advaret.

Jeg har for nylig købt et hus med gasfyr. Der er fart på fremløbet og ca 47C ude i soveværelset som er problemet.  Der er stadig koldt i soveværelset i den nordligste del af huset længst fra fyret - og det larmer, så jeg bliver nød til at slukke fyret om natten for at sove.

Støjen er en konstant kraftig susen som kommer fra hele radiatoren når pumpen kører. Målt til ca 50dB(C) i en halv meters afstand.

Jeg har altid skruet helt op for radiator, for ellers bliver der endnu koldere. Jeg kan ikke få temperaturen over 19C. 

Støjen forsvinder hvis jeg skruer ned.

Det er et Energi-C rated hus fra 1983. Sælger oplyser ikke om problemer og kan godt lide et koldt soveværelse.

I de andre rum og stuen er det ikke svært at få temperatuen op.

Fordi jeg slukker om natten, er temperaturen ca 17C i soveværelset om morgenen. Så tænder jeg fyret og det kommer op til 19C i løbet af en time; men aldrig højere.

Jeg har skiftet stiften og udluftet og trykket er 1.3-1.5bar afh. af temperatur. (1-plans hus, så bør være ok). Fyret kører meget, men slukker lidt indimellem i kortere tid, men der er jo også helt åbent for et par radiatorer hele tiden.

Soveværelset er på 11m2 og det er kun en 1-plade radiator på 100x50cm.

Udeføler fungerer og kurverne er sat lidt over middel som giver rigeligt med varme i stuen og de andre rum og gulvvarmen i badeværelserne.

Måske er radiator i soveværelset underdimensioneret, men der er samme radiator i rummet ved siden af (8m2) uden varmeproblem eller væsentligt støjproblem.

Underligt at det skal larme så meget i soveværelset og stadig ikke give nok varme. 

Pumpen i fyret (Baxi) står i position 3 (højeste hastighed), hvilket anbefales til dette fyr pga risiko for at det ikke starter rigtig op (iflg firmaet som har installeret det for 10år siden og serviceret det i foråret)!?

Hvis jeg åbner op for termostaterne i de tilstødende rum, så falder støjen en del i soveværelset indtil disse rum bliver meget varme og selv justerer ned for fremløb gennem deres radiator. Så stiger støjen igen i soveværelset.

Der er 46C i toppen af radiatoren i soveværelset og 42C i bunden. Termostaten sidder højt, så jeg formoder at den sidder på indgangssiden, men jeg er ikke sikker. Det er svært at måle nogen forskel i de 2 sider af radiatoren (ind/ud)

Jeg formoder også det er et 2-strenget system. Det er ældre ventiler hvor termostaten fastgøres med en skrue, og der er ingen forindstillingsmulighed. Se foto.

Håber det er ligetil for jer eksperter at gennemskue hvad jeg gør forkert, og hvad som evt kan afhjælpe begge de to problemer på en gang.

Tak for jeres tid med at læse mit lange indlæg. Efter et par måneder med dette problem og samtaler med VVS som ikke rigtig kan gennemskue hvad der foregår er jeg træt af det. Men sidst jeg bad en prof. VVS se på mit gasfyr som var justeret forkert ind ved nyinstallation (et andet hus), blev der også blot gættet på noget og sendt en regning, så jeg måtte selv sætte mig ind i det og har derfor ikke den store tiltro eller råderum til mange lignende forsøg.

Mvh og tak

Sven




Vedholdende, perfektionistisk og vil forstå hvad jeg laver med 10 tommelfingre - en tidskrævende kombi ;-)
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Din radiator er tydeligvis for lille. Med kun 4o afkøling er vandflovet alt for stort. Ved at udskifte til større radiator udnyttes varmen i radiatoren langt bedre, og du undgår ventilstøj. Hvad er afgangstemperaturen i dine andre radiatorer?

Tror roligt du kan skrue lidt ned for pumpen, det er noget vrøvl at fyret ikke kan starte rigtigt op ved lavere pumpetryk.


Søren O

Jeg kan nu ikke se på fotoet om radiatorventilen har eller ikke har forudstillings muligheder. Men hvis den ikke har og du har 2-strenget anlæg, bør radiatorventilen være med indjusteringsmulighed (ofte en blank krans der kan drejes) som her.

..og her til 1-strenget anlæg, bemærk forskellen

Tak Søren for det hurtige og klare svar.

Jeg vil være hjemme og vågen når jeg stiller pumpeflowhastigheden ned, så det bliver måske muligt imorgen.

Afgangstemperaturen på de andre radiatorer synes jeg er svær at bestemme, da de regulerer ned og min tid hjemme idag har været kort, så jeg har blot målt i top og bund i begge sider og en-plade radiatorerne har 4C lavere temp i bunden end toppen i det tilstødende rum og i stuen med 2-plade og 2 store radiatorer er der 8-10C forskel mellem top og bund.

Mvh

Sven


Vedholdende, perfektionistisk og vil forstå hvad jeg laver med 10 tommelfingre - en tidskrævende kombi ;-)

Tak Frank for indlæg og spørgsmål.

Jeg kan ikke se der er nogen krans på ventilen. Er det sandsynligt at et parcelhus i 1983 bygges en-strenget? Hvilken indflydelse får det om det er en eller to strenget på løsningen, eller analysen?

Herunder et foto uden termostat.

Mvh

Sven


Vedholdende, perfektionistisk og vil forstå hvad jeg laver med 10 tommelfingre - en tidskrævende kombi ;-)
Annonce

Med den ventilstøj du oplever er jeg ret sikker på at det er et 2-strengs anlæg du har. I et 1-strengs anlæg kan der slet ikke komme så meget differenstryk.

Det eneste det betyder for dig er at hvis du skal skifte ventiler, så skal det være til den rigtige anlægstype.

Hvis du vil undgå støj -og samtidig have varme i dit værelse, så udskift din radiator til en langt større.

Hos os selv har vi lige nu en fremløbstemperatur på 58o og en returtemperatur på 25o - kun ca. 10% gulvvarme.


Søren O

Det er ret nemt og afgøre om det er 1- eller 2-streng anlæg. Ved 1-streng anlæg er de sidste radiatorer typisk mere kolde end de første radiatorer på strengen - hvis der er skruet lige meget op for alle radiatorer. 

Da du kan holde en fornuftig temperatur i det tilstødende rum, med en lignende radiator og samme afkøling,  så kunne noget tyde på du har et isolerings problem i dit soveværelse!

Forsøg når der kommer frostgrader udenfor, at få lavet en thermografi af dit soveværelse, så kan du se hvor der skal sættes ind mht. efterisolering.

Hvis ikke du vil igang med isoleringen, så er det en væsentlig større radiator du skal have gang i, og når du nu er igang, vil det være en god idé at få "opdateret" alle dine radiatorer og dine thermostater til nutidens vilkår, hvilket kan give dig en besparelse i det lange løb, kva du kan opnå en bedre afkøling af dit retur vand, og dermed få en mere optimal proces i din kedel, og du kan spare energi på din pumpe, ved den ikke skal buldre derudaf for at få 5-10*C afkøling, men derimod vil kuinne opnå 20-30*C afkøling, hvilket betyder der er mindre behov for transport af vand.


 

Vi havde et lignende problem for et par år siden - altså konstant susning fra én af radiatorerne. Jeg konstaterede, at der sad en rustprop i ventilen. Da det var en gammel ventil, skiftede jeg den, og problemet forsvandt. 


Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis