Har på det sidste oplevet at vores køkkenvask lugter "fælt" og ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Det er specielt udtalt når man hælder varmt vand i vasken, så får man lige et "pust" af fæl lugt lige i ansigtet
Først blev der forsøgt med litervis af afløbsrens, uden nogen succes. Så blev afløbet skilt ad og rengjort (selvom det ikke var særligt beskidt), også uden stor succes.
Afløbet blev skilt ad igen og overløbsslangen fra vasken blev renset, hvilket hjalp kortvarigt. Afløbet blev skilt ad igen, og jeg konstaterede, ved at sætte "snuden" til, alle mulige steder hvor lugten kunne komme fra, at det faktisk er selve vasken, der lugter.
Det lader til, at det er afløbsdelen, som er fast monteret på vasken, der lugter, der sidder ingen skidt i den, så det er selve plastikken, der lugter.
Er der nogen som har oplevet noget lignende, og hvad gjorde i ved det???