Diffusionsåbent gulvtæppe på beton i kælder

 Følg tråden
Smörgås
Smörgås
Indlæg: 9
Postnr: 2200
Smörgås Smörgås

Hej, vi har nogle musik øvelokaler i en gammel institutionsbygning fra slutningen af 1800 tallet. Der er naturligvis fugtigt i kælderlokalerne, men der er varme på og affugtere. Der er ønske om at lægge gulvtæppe, men jeg er klar over at et gulvtæppe med gummiunderside el lign. er en frygtelig idé ift. opstigende fugt. Har I en god idé til et underlag? Brugen som musik øvelokale gør, at klinker ikke kan bruges - det gør simpelthen akustikken forfærdelig. Findes der en form for gulvtæppe eller linoleum med huller i, så betonen kan "ånde" ?

Mange hilsner

Janus007
Janus007
Indlæg: 417
Postnr: 2300
Janus007 Janus007

Kokostæppe uden bagside.

Bestil aldrig en håndværker når alt håb er ude.
Mortenjustesen
Mortenjustesen
Indlæg: 207
Postnr: 9510
Mortenjustesen Mortenjustesen

Vi har sådan nogle selvklæbende tæpper i nålefilt der fåes i stykker på cirka 40x40. Det fungerer godt og er uden gummibagside. 

Morten
uldal
uldal
Indlæg: 4801
Postnr: 6500
uldal uldal

Sisal, men der vil altid samle sig kondens og mug, da betonen er en smule koldere end rummet. Så du skal nok arrangere, så tæppet kan tages ud og renses en gang imellem.

 

Jens J.
Jens J.
Indlæg: 236
Postnr: 3500
Jens J. Jens J.

Hvad med disse ?

https://www.biltema.dk/fritid/haven/gulvplader/gulvplader-1-m2-2000039840

Vi har dem i nogle rum i kælderen på vores arbejdsplads. Fungere fint.

Hilsen Jens J.
PinkHenrik
PinkHenrik
Indlæg: 4312
Postnr: 6300
PinkHenrik PinkHenrik

Da vi købte huset, var der nøgne betongulve i kælderen, og jeg "genbrugte" et tæppe der lå i stuen dernede... det var en rigtig skidt ide, da det selvfølgelig var med gummibagside. Der udviklede sig store skjolder og det lugtede hurtigt jordslået af fugt.
Jeg købte et gråt tæppe der er beregnet til altaner, med nogle "dutter" på bagsiden, og lagde det fra væg til væg. Det har nu ligget fint i 6 år.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
danielvagn
danielvagn
Indlæg: 168
Postnr: 2970
danielvagn danielvagn

Jeg har i min kælder efter isolering af vægge, lagt et tæppe tilsvarende det pinkhenrik skriver, det er beregnet til ude brug, søg efter tæpper med dræn, der er frit gennemløb.

Min kælder er dog ikke fugtig, men nu efter nogle år er der stadig ingen problemer, og det er langt mere behageligt med et tæppe end koldt betongulv. 

Mener jeg købte det i Bauhaus, og som ekstra bonus, er det ret billigt.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.