Hvor man km før den skal aflives?

Biler er normalt ikke mit store interesseområde, så derfor ville et godt råd være velkomment.
Jeg skal til at anskaffe mig en ny brugt bil, og er i den forbindle blevet meget i tvivl om hvad jeg skal vælge.
Mit spørgsmål er derfor hvor mange km. man kan forvente at en bil kan køre før den er udtjent. Jeg er klar over, at det selvfølgelig spiller voldsom ind, hvilket mærke og motor størrelse (og hvordan den bliver kørt) man vælger - men alligevel kan nogen bidrage med deres erfaringer. Personligt kører jeg omkring 30.000 km per år. Alle godt råd er meget velkomne.

Mvh Tor
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Tor,

Et kort svar:
Du kan roligt regne med 300.000 km, hvis det er en nyere bil med indsprøjtning - det være sig diesel eller benzin. Nye biler ruster oftest op hurtigere end motoren slides op. Motor, ophæng m.v. er relativt billige at reparere på sammenlignet med karrosseri.
Hvilket mærke vil jeg ikke rådgive om - men prøv at læse f.x. FDM og ADAC (tysk). Her får man nogle glimrende hints vedr. de forskellige bilers skavanker.
Læg vægt på, hvor bilen har kørt - hellere 100.000 jydske KM end 50.000 københavnske/storby-KM. Start/stop og korte ture slider MEGET mere end lange stræk, både motor og ophæng.

Kører du 30.000 pr. år kan en diesel nemt betale sig - desværre holder de prisen alt for godt som "let brugt", så det kan du regne lidt på. Har du mange koldstarter/korte ture, er diesel ikke sagen.

Mvh.

Jan R.
En ældre bil er lidt af en lotteribillet !!

Du kører rimelig langt, og det vil du sikkert blive ved med. Hvad med at skifte bilen ud ofte er det et krav for dig ?? Nogen kan jo ikke køre i samme bil i mere end et år inden den skal skiftes... Andre beholder den til den falder sammen.

Hvis du kan "klare" at køre i den samme bil gennem en del år så overvej at købe en ny eller nyere og behold den til den er kørt færdig.. Den vil sikkert snildt klare 10 år...

Fordelen ved selv at køre en bil ned over en årrække er at man jo kender den og ved hvad der evt halter lidt.. Hvis du køber en ældre brugt så ved du ikke meget om standen reelt inden du har haft bilen mindst ½ år. Måske var du heldig måske ikke !

Som jeg læser dit spørgsmål, er du ikke lige ham der selv vil skrue en helt masse på en ældre vogn og lige skifte de dele der måtte være dårlige..

Derfor vil mit råd til dig væære at købe en ny eller nyere bil, du kan låne billigt i kreditforeningen eller banken..

Men en ny bil ved du hvad det koster hver måned, det er ikke billigt men der kommer heller ikke mange uforudsete regninger.. Med en gammel bil kører du billigt men ved heller ikke hvornår der sker noget der koster og hvad. Biler af den type egner sig bedst til hjemme mekanikere.

Jeg har altid kørt europæiske biler og finder at de er ret lette at gå til når der skal skiftes bremser, udstødning osv. Japanere er efter min mening lidt mere trælse at skifte bremsere på... Konens bil er en japaner og flere venner har også japanere...

FDM har lige kigget lidt på ældre brugte vogne i deres seneste nummer.
Så en tur på biblioteket kan måske også hjælpe.

Når du så har købt en ældre vogn eller din nyere er blevet ældre så køb en værkstedshåndbo, det letter service osv..


Venligst Njord

MVH Njord
Nu skal vi ikke starte en lang tråd om hvilke biler der er bedst osv. Men rådet fra denne mekaniker angående en brugt bil ville være: enten en brugt mazda eller toyota---god stabilitet og nemme at gå til ( bremserne er ikke et problem overhovedet).......eller en vw( golf eller polo)-----også stabile og billige i dele,,,her kan man evt satse lidt på en tysk-kørt bil, da de NOGLE gange er i en noget bedre rustmæssig stand.
Men for guds skyld: Hold dig fra brugte franske, er dyre i vedligeholdelse efter min erfaring...
Og endnu engang------det her var ikke et oplæg til en lang diskussion, kun et råd :-)

Hør, hvad fanden er den knap til?
Dut Dut Dut Dut Dut......
De billigste biler har også været de sjoveste - amerikanske V8'ere.

De kører 180.000 km mellem hver service (tændrør osv.) skal selvfølgeligt have olie oftere, og bruger en del mere benzin, men da de ikke laver noget men kører nærmest i tomgang ved 80 km/t. kan du sagtens køre 1 mill. km. uden de store udgifter. Det kan du også i en Mercedes diesel, men så til en helt anden pris.

Min forrige V8'er kørte 600.000 km. hvor jeg skiftede motor, ikke fordi DEN trængte til det, men fordi jeg gerne ville have en lidt større motor i.

Nu har jeg kørt 85.000 i min nye og kun skiftet olie og skiftet bremser 2 gange a' kr. 3.000 - Den går 9 km/l om sommeren og knapt 7 km/l om vinteren, men jeg kører heller ikke stille. Motoren er på 5,7 liter - så den har intet at lave, og det er min egen skyld, at benzinforbruget (92 oktan) er så forholdsvist højt. Men så har du også alt i el, aircon osv..

Men ok, jeg har valgt at have det sjovt når det samtidigt er for små penge over lang tid vel at mærke. Jeg kører 20 t.km. om året, men kørte jeg 40 t.km. ville jeg nok tage en diesel, for så tager brændstofforbruget over i beregningen.

Med mit kørselsbehov har jeg minimale afskrivninger, for mange vil gerne have en også ældre amerikaner, for de ved også at de ikke er brugt selv efter 2-300.000 km.

Rusten har jeg dog endnu ikke taget i ed, men jeg ofrer nok en gang tectyl, nu hvor den er 4 år gammel.

Mvh. JørgenE
Tak for jeres fine svar og engagement. P.t. kører jeg fransk og må nok hellere vælge at kører den helt ned. 5 år gammel og 150.000 km - men jo, der har da ind imellem været temmelig store udskrivninger. Fx. Kabine blæseren virkede ikke - efter megen bøvl fandt man frem til at det var en elektronisk fejl i tændingslåsen som måtte skiftes - sammen med alle låse i dørene. Det er fa.... upraktisk (læst dyrt).
Har dog tidligere skruet noget på mine biler, men efterhånden som det er blevet mere og mere elektronisk har jeg mistet "lyste" og evnen. :roll:

Mvh Tor
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis