Fjernvarme, vejrkompensering og thermostater på radiatorer

 Følg tråden
JannikTN
JannikTN
Indlæg: 2
JannikTN JannikTN

Hej.

Vi er for nyligt flyttet i hus med fjernvarme, og jeg har ingen forstand på det.

Det hele kører automatisk, og den ønskede temperatur i huset er sat til 20 grader, og 18 grader når vi ikke er hjemme og om natten.

Men så har jeg et spørgsmål, hvordan "ved" mit fjernvarme anlæg at der er den temperatur i huset som jeg ønsker? Umiddelbart tænker jeg den måler temperaturen på retur vandet fra radiatorer? Der er ingen rumføler nogen steder.

Hvis den måler returvandets temperatur, er der så nogen fordel at justere radiatorer thermostaterne? De står alle omkring 3. Eller skal jeg bare bruge dem til hvis jeg vil have en koldere temperatur i et rum f.eks

Kan godt være det er dumme spørgsmål, men jeg aner intet om det, har været vandt til at bo i lejlighed 😉

Søren O
Søren O
Indlæg: 2746
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Der er mange "løse ender". F.eks. er der almindelige standard termostater monteret? Har du tjekket om dit anlæg også kører som du beskriver (kontrolleret rumtemperatur)?

Teoretisk burde det være muligt at styre et varmeanlæg korrekt helt uden termostatventiler. Det kræver at alt er indreguleret rigtigt, så hver enkelt radiator får den helt korrekte vandmængde.

I praksis slår teorien ikke helt til. Er der f.eks. høj sol, vil varmepåvirkningen give for høj rumtemperatur, men så vil en termostatventil på radiatoren automatisk lukke ned. Er det omvendt en kold blæsende vinterdag, vil det knibe med varmen. 

I praksis sættes vejrkompenseringen lidt højere, så fremløbstemperaturen er lidt for høj, og så lader man radiatorventilerne regulere resten. Det virker også fint, bortset fra natsænkningen, hvis fremløbstemperaturen er lidt for høj. Skal der reguleres ordentligt ned, så skal du have programmerbare radiatorventiler monteret.

Søren O
JannikTN
JannikTN
Indlæg: 2
JannikTN JannikTN Trådstarter

Det er de helt standard termostater der sidder på alle mine radiatorer. Og ja, på de fleste dage ligger temperaturen lige omkring de 20 grader. Så umiddelbart virker det, og dvs. det er så returvandets temperatur der regulerer mit anlæg? Da jeg ikke har en rum føler nogen steder i huset?

Søren O
Søren O
Indlæg: 2746
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Jeg tror ikke at der er noget der regulerer på returtemperaturen. Har du opsat vejrkompenseringsanlæg, hvor temperaturen på fremløbsvandet er afhængig af udetemperaturen? Så sidder der en udeføler, normalt på nordsiden af huset, der registrerer udetemperaturen.

Søren O
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. radiatorer
    Lav-Hus
  2. Manglende varme i radiatorer - fjernvarme
    Fyr og opvarmning
  3. Nye radiatorer. Men hvilke
    Fyr og opvarmning
  4. Brugte radiatorer
    Køb/Salg/Bytte/Foræres
  5. Radiatorer, pexrør og fjernvarme
    Lav-Hus