Udskiftning fra en-polet afbryder til lysdæmper til LED med korrespondance

Hejsa, 

Nå, jeg troede lige jeg kunne klare det her selv. Men det viser sig jeg ikke kan. 

I vores bryggers vil jeg have sat en lysdæmper med korrespondance i. Jeg har købt en LK Fuga skydelysdæmper med korrespondance til LED (den her: https://detled.dk/lysdaemper-afbryder/1335-lk-fuga-lysdaemper-led-s-120va-lysegra-5703302161565.html?gclid=EAIaIQobChMIjbH_qMnq3gIVGvlRCh3peAUBEAQYASABEgJKxfD_BwE )

Den ser sådan ud bagpå:

Én-polet afbryderen som skal erstattes med lysdæmperen ser sådan her ud bagpå:

Der er 3 ledninger tilsluttet afbryderen: 1 brun ledning tilsluttet den øverste røde knap, 1 sort tilsluttet den øverste sorte knap, 1 grå tilsluttet den nederste sorte knap. Der er ikke andre ledninger inde i dåsen. 

Lige nu korresponderer én-polet afbryderen med en anden én-polet afbryder. 

Jeg har prøvet følgende kombinationer indtil videre: 

1. Brun ledning i "L", sort ledning i midterste hul og grå ledning i "pil nedaf" hul. 

2. Brun ledning i "L", sort ledning i "pil nedaf" hul og grå ledning i det midterste hul.

Ved første kombination fik jeg mine LED spots til kort at flashe med lys og så slukkede de igen. Der er heller ingen reaktion fra den én-polet afbryder som den skal korrespondere med. 

Skal den anden én polet afbryder (som skal bibeholdes) have en fjeder i? Synes jeg har læst noget om det. 

Jeg er på herrens mark, så har behov for lidt hjælp fra gruppen :) 

På forhånd TAK. 



Manden med 10 tommelfingre!
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du har to korrespondanceafbrydere, så for at rådgive dig, bliver du nødt til at fortælle noget om forbindelserne i den anden afbryder. Den afbryder, som skal tilsluttes lysdæmperen, skal forsynes med en fjeder.


fase

Lysdæmperen må have et relæ indbygget.

Sådan som jeg læser vejledningen så skal du gøre følgende:


Lysdæmper:

L = fast fase

Krummelure (midterste hul) = fase til lampe

Pil = tændledning/impuls fra korr. afbr (eller alm afbryder med fjeder).


Korr. afbryder (som kun behøves at være en alm 1-pol afb hvis jeg ikke tager fejl mht relæ):

Denne skal blot sende en impuls igennem tændledningen til lysdæmperen.


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

I gamle dage brugte man ofte den korrespondance montering som kaldes A korrespondance. I de sidste 20-30 år er det oftest B korrespondance. 

Det der kendetegner A Korresp. er at fasen sidder i den røde klemme ( P klemmen ) i DEN ENE ENDE AF systemet, medens tændledning føres fra den røde i DEN ANDEN ende. De 2 sorte klemmer forbindes bare indbyrdes fra den ene til den anden ende. Da den brune normalt er fase så kan man ikke umiddelbart fortælle hvordan du skal montere det. 

Ved B korrespondance er der ført ledning fra den røde klemme i den ene ende og til den røde i den anden ende. Denne er ofte grå. så kommer der fase i en af de sorte klemmer i BEGGE ENDER  og tænd ledning op til lampen fra den anden sorte I BEGGE ENDER. 

Så du skal tage lampeudtag lidt ned, samt løsne den anden afbryder og indsætte et foto af begge. 

Og lige for at korrekse dig. Det hedder ikke en polet afbryder i dette tilfælde men korrespondance afbryder.

christiannielsen: Impuls fra den anden afbryder skal komme i separat ledning og ikke som du skriver blot en impuls igennem tændledning.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

ja selvfølgelig jeg kan godt se at formuleringen ikke lige sad i skabet.

Men i dette tilfælde er der ikke vel tale om korrespondance? Men nu er jeg jo heller ikke elektriker, men forsøger blot at læse diagrammet.  Sikkert derfor de kalder det "sideregulering" i stedet for korrespondance i deres tekniske blad.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Det system han har i forvejen kaldes korrespondance. Og jeg ville kalde det nye for lysdæmper med fjern afbryder. Sideregulering har jeg aldrig hørt før, eller også har jeg sprunget over det indledende når jeg har læst vejledning.

En korrespondance afbryder kan også bruges som 1 polet afbryder og med fjeder kalder vi det 1 polet impulstryk.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis