Rislen i en-kreds varmesystem (6.sal)

Hejsa

Jeg bor øverst og har derfor vores en-strengs varmesystem kørende i loftet hvor det fordeler sig til 3 strenge og går ned igen.

Problemet er dog at der er en ret høj rislende lyd fra rørene i loftet (lydniveauet variere meget iløbet af dagen).

Der er en gammel vicevært som styrer systemet, og da han har haft problemer med at få vand ud i alle strenge har han skruet op for trykket.

Vi har haft to blikkenslagere ude for at kigge på det, og de siger at det blot er luft i systemet og alle radiatorer skal luftes ud. Dog er der en udluftningsventil på loftet til netop udluftning af hovedstrengen.

Er der en proces man kan gennemgå for at finde ud af hvor problemet er og hvad der kan gøres. Det virker desværre som at alle de blikkenslagere jeg har snakket med er ret udvidende om en-kredssystemer.

En anden finurlig ting ved vores system er at der oven på den store hovedstreng i loftet også kører et tyndt rør (en form for retur eller tryk udledning måske?)


mvh

Bjarke

14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Enig i det må være luftbobler der enten samler sig eller flytter sig rundt i anlægget. Eneste løsning hvis nuværende udluftning ikke er tilstrækkeligt, er en ekstra udluftningsventil evt. kombineret med fx et rør på 30 cm som luft kan samle sig i over tid, så tæt på det sted hvor rislen er værst.

1-streng system laves jo ikke længere, så vigtig viden om den slags anlæg går jo tabt med tiden.  

Ps. Jeg tænker det "tynde rør" muligvis kan være i forbindelse med noget shunt, selv om det er et underligt sted og installer det på kredsen.

Pps. Hvis du med udtrykket "skruer op for trykket" mener at skrue op for cirkulationspumpen, så øger man ikke trykket, men flytter blot kedelvandet hurtigere. Skal der mere tryk (bar) på anlægget, skal der pumpes mere vand på.

Tak for svaret.

Der fyldes mere vand på for at få trykket op.

Kan det at fylde mere vand på være medvirkende til øge luft i toppen af systemet?

Er der andre måder at sikre varme i alle strenge uden bare at fylde mere vand på?

Kan det ekstra rør være til udluftning, som dit forslag om et 30 cm rør (selvom det dog er min 3 m langt)?

Prøv at lufte radiatorerne ud først.. Der er forskel på at lufte radiatorerne ud og lufte systemet ud. Du skal måske lufte radiatorerne ud flere gange.


fase

Viceværten skal slukke pumpen, og gå på loftet for at lufte ud. Ofte installerer man automatudlufuftere, men de har det med at sætte sig fast over tid.

Når han fylder vand på vil der altid komme en smule luft med, og sætter han slangen på mens den er tom, kommer der en hel del luft med.

Måske han ikke forstår teknikken i det 100%?


Elektronikteknikeren

Nå ok, hvis det 3 m rør går opad ville jeg da lige undersøge om der ikke sidder en udluftningsventil for enden. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammelt varmeanlægget er, men før i tiden var åben ekspansion ret almindeligt, måske er røret en rest fra dengang.

Læser jeg (mellem linjerne) det kniber med varme på radiatorene øverst oppe? Så kan jeg fortælle at det er et typisk fænomen ved 1-strenget anlæg. 

Ja ved påfyldning af ny vand på anlægget tilføres osse luft (ilt).   

Annonce

Hvorfor tror du at det er 1-strengs anlæg? Det lyder helt forkert at hovedstrengen så skulle ligge på loftet.

Det kunne udmærket passe med at det er et gammelt 2-strengs anlæg oprindeligt opbygget til selvcirkulering (ingen cirkulationspunpe).

Er det så samtidig med åben ekspansionsbeholder er der ikke meget overtryk til at holde luften ude af systemet, så det er meget vigtigt hele tiden at holde øje med vandstanden i anlægget, så der aldrig mangler vand. 

En cirkulationspumpe øger da trykket i anlægget - hvad skulle ellers sætte gang i vandet. En ganske almindelig cirkulationspumpe kan give et tryk på 4 mVs. (Svarer til 0,4 bar).


Søren O

Det er nu ret almindeligt med en hovedstreng på loftet, det er jo et etagekompleks, så har man et langsgående hovedrør som afgrener til de forskellige ét strengs rør som løber lodret ned gennem etagerne. Varmen kommer så ind fra toppen af radiatorer som det bør, for optimal afkøling.

Cirkulationspumpen genererer naturligvis et differenstryk, men da trykket foran pumpen er lig undertrykket bag pumpen, er der ikke tale om et udadgående anlægstryk, som det anlægget er tryksat med. (Hvis man ser bort fra rørtab)

Derfor giver det ikke mening at prøve at presse luften ud med pumpen. Derimod skal det statiske anlægstryk være højt nok til at overkomme vandsøjletrykket ved 6 sal. 2-3bar burde være nok.





Elektronikteknikeren

Gregersen, nu roder du rundt i begreber. En cirkulationspumpe genererer et differenstryk, så der er selvfølgelig trykforskel på suge- og tryksiden af cirkulationspumpen.

Det giver da helt klart mening at "presse" luft ud med pumpen. Det skal kombineres med at slukke pumpen med mellemrum for at lufte ud. Så skru op for pumpen, og luk for alle radiatorer bortset fra hvor der skal luftes ud (små afsnit ad gangen).


Søren O
Søren O skrev den 13-11-2018 20:10:49

Gregersen, nu roder du rundt i begreber. En cirkulationspumpe genererer et differenstryk, så der er selvfølgelig trykforskel på suge- og tryksiden af cirkulationspumpen

Det er jo netop det jeg skriver. Læs lige igen.

Når jeg skriver at pumpen skal være slukket, så er det i forbindelse med udluftningen og påfyldning af anlægget.

Jeg er enig i at man kan køre med pumpen for af drive luftkommer ud, men der vil jeg køre med anlægget lukket, således at man ikke trækker luft med ind.



Elektronikteknikeren

Tak for svarene alle


her er et billede af rørene som de går i loftet. Begge rør drejer op i loftet (vi har dog ikke et loft, men kun et mindre elevator rum på taget)


Vil det give mening at gøre følgende:

  1. Luk vand af systemet så der er et tryk på 2-3 bar.
  2. Sluk pumperne
  3. Tag luft ud af alle radiatorer i hele opgangen
  4. Start pumperne igen

Er der en måde man kan sikre sig at alle strenge virker, uden at viceværten bare prøver at fylde med vand på, og derved også reintroducere luft?

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis