@Orla – det giver god mening når du beskriver det sådan.
Jeg har lavet lidt research på alternativer til klikgulv.
En simpel løsning kunne være at lægge et rulle vinylgulv som f.eks Forbo Novilon. Det kan løslægges (uden lim) og fastgøres i kanterne med dobbeltklæbende tape, så længe rummet er under 40m2. Mit rum er ca. 20m2 (390x530cm). Derefter skal der fuges langs kanterne og monteres fodlister.
Eftersom der er tale om ét stort stykke vinyl, kan der derfor ikke sive f.eks olie ned, ligesom det ville mellem pladerne ved et klikgulv.
For at undgå mærker ned i trægulvet fra mc liften, kan der så lægges en platform/træplade under liften, for at fordele vægten.
Et sådan stykke vinyl vil desuden kun koste ca. 4500 kr. og kan nemt fjernes uden at trægulvet nedenunder er beskadiget.