Kun ydervægge bærer taget?

Hej alle :)

Jeg er i gang med at ville investere i et ældre hus hvor der skal laves en masse.

En af tingene er et helt nyt varmesystem og dermed kunne vi godt tænke os gulvvarme i hele huset. Jeg vil gerne have det nedstøbt i beton. Jeg har derfor haft en håndværker (entreprise) ude at kigge på projektet for at give et prisoverslag og vurdere om der skulle være noget i vejen for dette, blandt andet bærende vægge.

Han mener ikke der er bærende indervægge da det er et selvbærende tag og det derfor kun hviler på ydervæggene? Kan det virkeligt passe? Det vil selvfølgelig være rart da det giver en masse muligheder i huset, men jeg syntes det lyder for godt til at være sandt? Det skal siges at ejendomsmægleren (uafhængigt af håndværkeren jeg har haft ude) har haft et andet par ude med en tømrer som mente det samme om huset, altså at kun ydervæggene var bærende.

Husets dimensioner er 8,5m X 21m udvendigt.

 Jeg har vedhæftet 4 billeder, både ejendomsmæglerens plantegning samt bygge tegninger fra huset blev opført. Det sidste billede hvor 2 vægge markeret med rødt ved vi er gamle massive ydervægge med eget fundament da det sidste af huset er tilbygning.

Kan man vurdere ud fra dette om hvilke vægge der er bærende?




Henrik
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det kan godt være at det med bæreevnen passer, men hvad så med vindlast? 

Der er sikkert vægge som har en stabiliserende effekt vinkelret på ydermurene. De gamle gavle har formentlig denne funktion stadig.

Du skal nok lige have en konstruktør eller ingeniør til at kigge på det.


Elektronikteknikeren

De er ikke "bærende" for lodret belastning, men der er nødt til at være nogle af de tværgående vægge som er afstivende over for vindlast og derved er med til at sikre stabiliteten af huset.

En håndregel er at der for alm. småhuse skal være en afstivende væg pr ca. 6m, så som der skrives i indlægget herover, så indgår de tidligere gavle (som minimum) sikkert i et sådant system - og sikkert også andre lette vægge!


 Certificeret Statiker

Ingenioeren skrev den 03-11-2018 20:26:31

De er ikke "bærende" for lodret belastning, men der er nødt til at være nogle af de tværgående vægge som er afstivende over for vindlast og derved er med til at sikre stabiliteten af huset.

En håndregel er at der for alm. småhuse skal være en afstivende væg pr ca. 6m, så som der skrives i indlægget herover, så indgår de tidligere gavle (som minimum) sikkert i et sådant system - og sikkert også andre lette vægge!

 

Tak for svar

Som det fremgår af plantegningen, så er partiet nederst til venstre i billedet omkring 12 meter før der kommer en indvendig afstivende væg.

Kan man lave noget støttende oppe på loftet eventuelt?

Jeg har ikke planer om at opføre en ekstra væg her, men omvendt må jeg jo også forholde mig til at huset har stået siden 1965 uden problemer med de 12 meter uden indvendig stabilisering.


Henrik

Der er ikke direkte stabilisering på de 12 meter. Men hvis vi gennemtænker scenarie med vind ind imod de 12 m hvad sker der så ? Det vil give et tryk som via spærene vil forplante sig til den anden side af huset. Her er der så vægge der står på tværs af ydervæg. 

Så begge sider af huset hjælper på stabilisering.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
henrikhansen1 skrev den 03-11-2018 20:45:08


Tak for svar

Som det fremgår af plantegningen, så er partiet nederst til venstre i billedet omkring 12 meter før der kommer en indvendig afstivende væg.

Kan man lave noget støttende oppe på loftet eventuelt?

Jeg har ikke planer om at opføre en ekstra væg her, men omvendt må jeg jo også forholde mig til at huset har stået siden 1965 uden problemer med de 12 meter uden indvendig stabilisering.

 Det er ikke helt som du tænker at en stabiliserende væg virker. Du skal betragte hele dit tag som et samlet stort stift legeme. Når vinden rusker i huset prøver den vandrette last at :

1. Skubbe til ydervæggene

2.Skubbe til taget

3. løfte taget - afhængigt at taghældningen

nr 3 tages der som regel hånd om ved at spær forankres til de under liggende konstruktioner med trækbånd ol.

nr 1 forhindres fordi facaden kan aflevere halvdelen af vindbelastningen til fundamentet direkte og den anden halvdel i oversiden - dvs det faste taglegeme.

Taget påvirkes derfor af 1+2 og de tværgående vægge vil derfor være fastgjort til tagkonstruktionen og forhindre den i at forskubbe sig. De tværgående vægge skal ikke gå fra facade til facade, det vigtige er at de har en "vis" udstrækning og løber parallelt med spærrene. Nu sker der jo nok ikke det at taget blæser væk hvis du fjerner en stabiliserende væg, men du belaster dine loftskiver betragteligt mere idet de skal flytte lasterne længere - det betyder at der kommer større belastninger i tagskiven, som du risikere vil vise sig ved revner i dine lofter. Du påvirker pludselig også de tilbagestående murfelter med endnu mere belastning, og også de vil lave revnedannelse hvis denne last bliver for stor.

Så ja, huset har stået i 50år men hvis du ændre husets balancegang er  du nødt til at tage disse forhold med i regning. Du kan derfor ikke helt ukritisk gå til opgaven med tanke om, at kun de yderste vægge er bærende. Det er korrekt at kun de yderste vægge "bære" taget, men det globale statiske system består af mere end det.


 Certificeret Statiker

Annonce

Helt enig med Ingeniøren!

Du skal se en ekstra gang på dine gitterspær, som i princippet er selvbærende i hele husets bredde, men er de at typen med 25 x 100 mm forskallingsbrædder sømmet på som tænger, sætter de sig med tiden, og har ofte brug for at "støtte" sig på skillevæggene.

Du evt. se efter om de ikke har et svaj (hænger). der hvor der ingen skillevægge er ved gavlen.

Orla Nautrup skrev den 04-11-2018 08:03:44

Helt enig med Ingeniøren!

Du skal se en ekstra gang på dine gitterspær, som i princippet er selvbærende i hele husets bredde, men er de at typen med 25 x 100 mm forskallingsbrædder sømmet på som tænger, sætter de sig med tiden, og har ofte brug for at "støtte" sig på skillevæggene.

Du evt. se efter om de ikke har et svaj (hænger). der hvor der ingen skillevægge er ved gavlen.

 Hej Orla.

Tak for indlægget.

Ang typen af tænger, så syntes jeg ikke det fremgår af loftet at det hænger det mindste nede i det hjørne. Vi var faktisk begge rimeligt imponerede over hvor plant loftet var alderen taget i betragtning.

I så fald at der er tale om tænger af forskallingsbrædder, er det så noget jeg skal være påpasselig med? Eventuelt noget der skal udbedres så man ikke på sigt får et loft der svajer?


Henrik

Hvis der er tale om forskallingsbrædder som tænger, ville jeg være endnu mere forsigtig med at fjerne langsgående skillerum i huset uden forstærkninger (eftersømning), men her skal du have en ingeniør ind over!

Når du skal kigge efter om loftet svajer kan du måle lofthøjden ude ved yder muren, Det må så betragtes som oprindelig højde da man ikke forventer at muren er skrumpet. Så måler du loft højden midt i stuen der hvor spær ikke kan være understøttet. Det vil sikkert være lidt lavere selv om det ikke kan ses. 

Hvis lofter er renoveret kan denne metode ikke bruges da man i den forbindelse sikkert har rettet en eventuel skævhed.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis