Da jeg overtog mit hus fik jeg nogle gamle snedkermaskiner med. Bl.a. en gammel Slejpner bordsav. Den kørte fint i starten, men da jeg skiftede klinge begyndte maskinen at give problemer. Den slog alt strøm i huset fra.
Jeg forsøgte at skifte tilbage til den oprindelige klinge, men det hjalp ikke rigtig. Der sidder sådan nogle små afstandsskiver ved klingen som jeg muligvis ikke har sat på samme måde som før. Men kan det virkelig være det der er problemet? Jeg tænker om de skal sidde på en bestemt måde for måske at modvirke vibrationer der så evt. kan få maskinen til at gå i baglås. Bare en teori, for jeg synes det er mærkeligt at den pludselig ikke virker.
Håber på et mirakel herinde da jeg virkelig har brug for en bordsav til mit nuværende projekt med nyt køkken og hjemmelavet bordplade.
Får jeg ikke skidtet fikset må jeg nok investere i en ny sav.