Måske har du løst det i mellemtiden, men hos os sker det, når "vandvejene" og slangerne er for beskidte. Så får vi fejl i30 med vand inde i bunden under maskinen (som om der er en læk; pumpen kører og kører, og den kan ikke vaske).
Hvis man tager sidebeklædningerne af, kan man komme til det panel i plast der fører vandet op på siden af maskinen til toppen og diverse vandindtag til selve vaskerummet. Det piller jeg af og renser slam ud af det. Mekanisk arbejde med piberensere, et stykke ledning, flaskerenser, masser af skoldhed vand, salt eller andet der opløser fedt. Og tålmodighed!
Slangerne løsner jeg (de sidder med klips, så det er nemt) og masserer dem godt. Du kan også lige tjekke dem for om de er møre og snart revner. Så hælder jeg vand ind i bunden af maskinen, så det skyller ud gennem slangerne. Husk en balje under. Der vælter slam ud, man tror det er løgn, hvor beskidt noget, der vasker rent, kan være indeni. Så kører jeg en tur med citronsyre med alle husholdningens glas i maskinen. Så er vi klar igen!
Egentlig en træls opgave, men alligevel meget tilfredsstillende, især første gang hvor jeg troede vi skulle bruge penge på en reparatør, og det så viste sig, at man bare skulle gøre den ren.