Identifikation af gammelt gulvvarme ventil

Hej kære forum

Nu hvor temperaturen er begyndt at falde en smule, mærker vi på badeværelset tydeligt at der ikke kommer noget varme igennem. 

Vi bor øverst i en 3-etages lejlighed. 

Jeg har luftet ud ved gulvarmeventilen samt alle radiatorer. Der kommer fin varme i alle radiatorer. 

Jeg har skilt ventilen ad så meget jeg kunne, men den er ikke af en type jeg har stødt på før og har derfor brug for hjælp til at identificere den og råd til hvordan jeg kan få gang i den igen. 

Således ser det ud og som det ses er ventilen placeret udenfor badeværelset.
Jeg har prøvet at massere ventilen. Dette medfører dog at vandet kommer ud ved ventilen når jeg trykker. Drejer jeg på ventilen sker der ikke meget. 

Nogen idéer til hvordan jeg afhjælper det manglende flow af vand? 

På forhånd tak!

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Ventilen skal ikke trykkes men drejes. Det er ingen termostatventil. Du kan prøve at dreje ventilens aksel frem og tilbage med en skiftenøgle, så den bliver nemmere at dreje. det er ikke sikkert at plastikhåndtaget kan dreje ventilen, så derfor prøv med en skiftenøgle.


fase

Hej

Tak for hurtigt svar. Jeg prøvede at dreje den del på ventilakslen - frem og tilbage mange gange. Jeg hørte dog aldrig lyden af vand gå igennem ventilen og rørene blev ikke varme. 

Jeg kunne umiddelbart heller ikke skille den mere ad - kan det passe? 

Er jeg ude i at skulle skifte ventilen?

Jeg tror ikke, du skal skille mere ad, for det vil give vand på gulvet. Der er noget, der tyder på, at ventilen skal skiftes. Hvis du skifter ventilen selv, så husk at tappe vandet af anlægget, så der ikke står vand over ventilen.


fase

Det er noteret. Kender du navnet på denne type ventil? Mine Google skills har desværre ikke kunne finde frem til det.

Nu er det jo ikke alt der kan googles, så mål byggelængden på ventilen og se ind i det nærmeste byggemarked og find en ventil med samme byggelængde. Hvis ventilen sidder på returen, kunne du overveje en returtermomstatventil. Jeg kan se, at du gode muligheder for at ændre installationen, fordi der er brugt conex/skærerings fittings.


fase
Annonce

Når jeg trykker på ventilen kommer der vand ud af den. Efter at have gjort det i noget tid, kan jeg mærke at det lodrette rør til venstre begynder at blive varmt - altså før rør/fittings omkring ventilen. Mærker jeg på gulvet i badeværelset er det stadig koldt.

Er det så korrekt forstået at ventilen sidder på fremløb?

Det er alt sammen nyt for mig så det er muligt jeg stiller nogle mærkelige spørgsmål så ret endelig på mig hvis det ikke giver mening

Det tyder på, at ventilen sidder i fremløbet. Har du prøvet at dreje ventilen en eller flere omgange rundt for at mærke, om der strømmer vand gennem ventilen. At badeværelsesgulvet er koldt er helt naturligt. Det tager flere timer, inden du kan mærke, det bliver varmt. Jeg er stadig af den opfattelse, at hvis du ikke kan få ventilen til at virke ved at dreje den ca. 90°, så er den moden til udskiftning.


fase

Jeg har prøvet at dreje ventilen og lyttet, men kan ikke høre noget løbe gennem rørene.
Fremløbsrøret (som jeg nu antager at det er) forbliver også kun varmt så længe jeg lader vand komme ud af udluftningen eller ventilen og stopper så snart jeg slipper nogen af disse.
Det kunne derfor godt tyde på at den er udtjent som du siger. 

Hvilken type ventil skal jeg have på? Jeg går ud fra at det ikke skal være termostat styret, da fremløbet ikke er på badeværelset?

Du kan købe en ventil uden termostat, som den du har eller en termostatventil med fjernføler som, hvis du har mulighed for det, placerer gennem et hul i gulvet i badeværelset. 


fase

Det må jeg lige ud og se på i byggemarkedet. 

Du skal have tusinde tak for den hurtige hjælp S. Fabrin!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis