Hej
Jeg står og skal lave en forhåbentlig frostfri garage, som skal bruges til opbevaring og værksted.
Der står en garage i forvejen, hvor jeg har tænkt mig at løfte den lidt op med donkraft, så der bliver plads til at arbejde på gulv og sokkel. På nuværende tidspunkt står væggene på et punktfundament, og der er bare grus indeni.
Jeg vil som sagt gerne have et isoleret fundament, så det kan holdes frostfri med en Sola vent eller lignende, men er ikke helt sikker på hvad der er den bedste løsning.
Jeg har denne skitse med 3 forskellige løsninger.
(Markeret/Grå) = Armeret Beton
(Hvid/Blank) = Trykfast isolering
Da jeg lidt skal arbejde under en eksisterende garage, tror jeg at det bliver svært at komme til med en mini-graver, og derfor vil jeg gerne slippe for at grave 90cm ned til frostfri dybde. Garagen er ca. 3x7 meter, så den samlede mængde beton jeg har brug for er tæt på det minimale man kan bestille fra en vogn. Derfor vil jeg gerne have en monolitisk støbning.
Er det virkeligt nødvendigt at grave ned til frostfri dybde? Er der noget problem med den første, hvor det så kun er 50cm? Hvilken ville i anbefale?
VH Rød Bygge