Træbehandling til strøer i douglas

Jeg skal til at lægge en træterrasse med ipé-brædder i samarbejde med en tømrer.

 

Som strøer har jeg købt nogle douglas-reglar i 45x95mm, som jeg skal have behandlet så de ikke rådner.

Jeg er i tvivl om en del forskellige ting:

- skal jeg kigge på specielle egenskaber ved grundingsolien når det er til Douglas? Jeg går ud fra at Douglas ikke i sig selv indeholder nok harpiks (som f.eks. lærk), og at jeg derfor er nødt til at behandle. Jeg har fravalgt lærk til strøer, fordi jeg er nervøs for at de vil vride for meget.

- er det både nødvendigt med grundingsolie og almindelig træbehandling ovenpå, eller kan jeg nøjes med grundingsolien? Vil grundingsolien forsvinde/miste effekten, hvis der ikke kommer noget ovenpå?

- vinder jeg noget holdbarhed ved at give dem en heldækkende farve ovenpå - f.eks. sort? 

- er vand- eller oliebaseret bedst?

- hvilket produkt bør jeg kigge imod? Jeg har været omkring Harald Nyborg, men er i tvivl om kvaliteten på deres Droppen grundingsolie. Jeg har også kigget interesseret på Solignum, som man kan købe i Føtex og Bilka. Og så er der jo alle de dyre produkter. 

Jeg er helt rundtosset… :-)


2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej,

Om den ene behandling er bedre end den anden skal jeg ikke gøre mig klog på. Men douglas som stører til en terrasse vil overveje en ekstra gang - du får ikke mulighed for at genbehandle strøerne, så uanset hvad vil levetiden være kortere end terrassebrædderne.

Jeg ville overveje trykimprægneret NTR A - alternativt robinie! Så er levetiden den sammme.


/K

Du må ikke bruge strøer med en kortere levetid end terrassebrædderne som skrevet ovenfor.

Jeg har selv brugt Angelim Pedra strøer, og støbt et punktfundament pr 1 m med en gevindstang limet op i strøen og så ned i betonen.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis