Psyzo:
Da dit udhus ikke er isoleret vil en gulvisolering ingen målbar effekt have. Fugt bliver det reelle problem, og det kan du delvis undgå med et kappilarbrydende underlag, men ventilation er vigtigere.
Bemærk at OSB plader kun har en vis modstandsdygtighed over for fugt i kortere perioder. Det gælder også vandfaste plader, da det kun er limen der er vandfast.
Du skriver endvidere at det ikke er sikkert at udhuset er permanent grundet planer om en indkørsel. Det udelukker vel egentlig fundering. Du oplyser skuret står på et punktfundament som du ingen planer har om at ændre.
Dit udgangspunkt er ganske fornuftigt så længe du ikke forventer at få samme komfort som i mere faste udhuse.
Isolering virker som en magnet på mus og rotter. Der skal ikke mange millimeters sprækker før mus kommer ind. Rotter er værre. De kan med lethed grave under enhver hindring der kun stikker 200mm ned. Der skal sikres væsentlig bedre end eternitplader.
Både mus og rotter gnaver i materialer hvis de fornemmer bare den mindste sprække hvor de kan komme ind.
Hvor stort er problemet egentligt med rotter?
I landsbyen hvor jeg bor er der mange husdyr som får, heste og hønsehold. Egentligt er der ikke flere rotter end andre steder, men sporene efter dem er mere synlige selv om beboerne er omhyggelige med opbevaring af foder, så kan det ikke helt undgås at der spildes lidt, men skaderne kan være betydelige.
Da vi efterhånden har fået en god vildtbestand herunder mange fredede rovfugle som hovedsageligt lever af smågnavere, er vi tilbageholdende med gift. Vi bruger mekanisk bekæmpelse.
Jeg har en erfaren jagthund forsynet med en meget stor motor. Den bliver jævnligt tilkaldt for at rydde op blandt skadedyrene. Den har gennem årene taget hundredvis af rotter, og beboerne bliver ofte overraskede over hvor mange rotter der viser sig at være efter et vellykket raid.
Ved bygning af skure, udhuse og lignende vil jeg klart anbefale hensynet til konstruktiv beskyttelse mod mus og rotter har stor prioritet.