Lovliggørelse af drivhus og hønsehus - tidligere tilladelser

Hej alle,

Jeg er i en lidt ulykkelige situation. For lidt mere end 2 måneder siden søgte jeg om tilladelse til at udvide et eksisterende skur med 4 m2. Ansøgningen er nødvendig fordi vi har 60m2 sekundære bygninger på vores grund (som alle er lavet før 1996, muligvis helt tilbage i 1984 da huset blev bygget). 

Nu har jeg fået svar fra kommunen: med baggrund i BR18 skal vores drivhus og hønsehus fjernes (fysisk lovliggøres) før end kommunen vil tage stilling til om vi må lave vores 4 m2 tilbygning til et eksisterende skur. Årsagen er at vi har 5,7 meter bygning i skelbræmmen over de tilladte 12 meter. 

Personligt mener jeg ikke at BR18, som vist nok gælder fra Januar 2018, er relevant i forhold til gamle bygninger - det må være det/de gældende bygningsreglement på bygningernes opførselstidspunkt som er relevante. Derudover mener jeg at jeg kan have en berettiget forventning til at min grund er lovlig givet forvaltningslovens indrettelseshensyn.

Men... Før jeg ansøger om retlig lovliggørelse vil jeg gerne undersøge hvilke tilladelser der er givet i tidens løb på vores matrikel. 

Kan I hjælpe mig? Hvor kan jeg finde en liste over tidligere byggetilladelses-ansøgninger der er foretaget på vores matrik?


14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Nu kan jeg ikke se hvilken kommune du bor i, men her i min kommune kan man gå ind på filarkiv og se alt om tidligere byggerier mv. på ens (og alle andres) grund.

Værsågo   https://public.filarkiv.dk/

Tak, men æv :-) Min kommune "er ikke en del af FilArkiv"... Sådan kan det gå. 

Jeg kan se at vores carport er registeret i BBR sammen med vores hus 1984, men jeg ved ikke om det betyder at vi (læs: de tidligere ejere) har fået tilladelse til den. Jeg mangler lige det sidste skridt - jeg vil gerne se tilladelsen. 

En sjov lille anekdote: Hvis vi skal lovliggøre vores drivhus skal det fjernes - og for at gøre det skal vi søge nedrivningstilladelse (siger sagsbehandleren) :-)

Vist det man kalder regulariserede procedurer, osse kendt som bureaukrati når det er værst. 

Jeg har aldrig hørt om at man først skal fjerne en eksisterende bygning for at få det lovliggjort. 

Annonce

Bygningen skal fjernes for at vores "ulovlige forhold" bliver lovlige. Hvis vi fjerner vores drivhus reducerer vi vores samlede bygningsmeter i skelbræmmen. Det er derfor det skal væk. 

Men vi vil kæmpe for at få lov til at beholde vores bygninger.


Din ebygninger er ganske rigtigt gamle, men da de jo ikke er offentlige med tilladelse osv så må de naturligvis nases for at være nye, og dermed underlagt BR2018. Om du så kan være heldig at få dispensationer er en helt anden sag, men tag nu et stille og roligt møde med teknisk forvaltning om dine udfordringer og få deres vejledning i hvordan du aktuelt kan gøre det hele lovligt.



MVH Njord

Jeg har selv været igennem møllen hvor min nabo anmeldte en overdækning der er lavet for mindst 40 år siden, og før min tid. 

Som udgangspunkt skal det ulovlige byggeri kunne opfylde byggereglerne på opførelsestidspunktet. Så har det gengang været lovligt med 18 m byggeri i skel, så skulle det kunne lade sig gøre med en lovliggørelse. Prøv at søge på "lovliggørelse byggeri".

Dragør Kommune har iflg. deres hjemmeside ikke elektronisk byggesagsarkiv, men du kan henvende dig i borgerservice, hvor du kan få adgang til tidligere byggesager.


Søren O

Hej.

Dragør Kommune har ikke et digitalt byggesagsarkiv i nu, derfor skal man henvende sig fysisk ved byggeri afdelingen for at få disse dokumenter.

Der kan søges om dispensation for overtrædelse af de 12 m.
Denne skal så helheds vurderes i forhold til andre matrikler som kan have samme overtrædelse. Herudover vil sagen komme i nabohøring. 

Hvis dispensationen godkendes kan der herefter søges om byggetilladelse for det ønskede.


De 12 meter beregnes kun få den længste facadeside, altså kun en facade.


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS


njord skrev den 06-09-2018 14:51:21

Din ebygninger er ganske rigtigt gamle, men da de jo ikke er offentlige med tilladelse osv så må de naturligvis nases for at være nye, og dermed underlagt BR2018. Om du så kan være heldig at få dispensationer er en helt anden sag, men tag nu et stille og roligt møde med teknisk forvaltning om dine udfordringer og få deres vejledning i hvordan du aktuelt kan gøre det hele lovligt.


 Hvorfor må noget som åbenlyst har eksisteret i 34 år og 13 år (skur og drivhus henholdsvis) "naturligvis" anses for at være nye? 

På offentligt tilgængelige luftfotos kan man se bygningerne i 1984 og 2005 (skur og drivhus henholdsvis).

Jeg er ikke jurist, men det er ikke naturligt for mig. Det er faktisk ret unaturligt.

Særligt når de Administrative bestemmelser i bygningsreglementet angiver, at det er bygningsreglementet ved opførselstidspunktet som afgør lovligheden (link). De ville altså begge være fuldt lovlige i henhold til BR-82 som var gældende grunden blev bebygget (såfremt jeg forstår BR-82 13.4 korrekt)


 

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis