Isoleret flexslange til emhætteaftræk med en masse små perforeringer i inderslangen.

Hej alle

Jeg skal færdiggøre aftrækket fra min emhætte og har i den forbindelse købt en ‘Airflow Iso Flex lyd- og kondensisoleret slange’. Jeg har nu modtaget den og kan se at den inderste slange er konstrueret med en masse små perforeringer (se billedet). Herefter følger isoleringen og en alu-ydrekappe. Perforeringer gør, jf. rådgiveren fra sælgeren, at “den regulerer fugten, meget fugt trænger ud i isoleringen og når der er mindre fugt trænger det tilbage. Det sker helt automatisk, så der ikke løber fugt tilbage og ned i emhætten”. 

Jeg har ikke fortand på det, og rådgiveren virker skam ganske kompetent, men nu har jeg én gang tidligere oplevet konsekvensen af en perforeret dampspærre, med skimmelsvamp og drivvåd isolering til følge, og er derfor lidt i tvivl/på vagt, da fugten jo meget vel kan sætte sig i isoleringen, men der er ikke noget som hindrer den i at trænge videre ud i resten af konstruktionen, på den anden side af dampspærreren, da alu-ydrekappen ikke slutter tæt til noget. 

Er der nogle herinde, som har erfaringer med den type flexslange? 

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Synes også det lyder lidt forkert. Isoleringen skal jo netop sikre at der ikke opstår kondens. Og hvis der opstår kondens og isoleringen opsiger den, så virker isoleringen jo dårligere og der vil komme endnu mere kondens.

En anden ting er at flexslanger er ret dårlige at anvende til emhætter og anden lufttransport. De kan anvendes i små stumper som fleksibel tilslutning, ikke til længere træk. Ville engang bruge en kasseret emhætte og 10m flexslange til at udlufte i forbindelse med rillefræsning. Uden slange blæste den som et mindre stormvejr med med (og slangen trukket godt ud) kunne den end ikke blæse en doven sommerfugl omkuld.


 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Beklager den sene tilbagemelding - og mange tak for jeres svar. Jeg havde desværre ikke opdaget dem. 

Online firmaet hvor jeg købte den, ville ikke besvare flere spørgsmål fra mig, ville ikke levere en montagevejledning og ville ikke oplyse producentens navn, så jeg selv kunne kontakte dem (på trods af at de lover ‘Fagkompetent rådgivning’). Det fik mig desværre lidt op i de røde felt. Jeg fik dog efterfølgende kontakt til en VVS-forhandler, som jeg alligevel skulle købe noget af, som fortalte at det var et alment benyttet produkt, og at jeg blot skulle tape enderne med dampspærretape og så er ydrekappen i alu dampspærrer.  

Jeg må dog indrømme, at det fortsat går imod alt hvad jeg lige anser som almen praksis, for som Kermit skriver, så bliver det jo potentielt en “ond cyklus”. Jeg vil meget gerne have kondenshindrende egenskaber, for jeg havde den midlertidigt monteret (uden spjæld) hvor der kom kold luft tilbage og dannede kondens i kanten af udsugningen. 

Det er i øvrigt kun de sidste 30 cm., og lodret, som er flexslange. Resten er fladkanal. Det var dog ikke muligt det sidste stykke. 

Er der nogen som har erfaring med slangerne? 

Jeg kan se at det formentlig er Thermex (dansk firma) som producerer slangen, så jeg har skrevet og spurgt dem. Jeg tænker at de har ganske kyndig rådgivning. Jeg skal nok smide svaret herind, så snart jeg hører fra dem. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis