Jeg har overtaget et hus med 2 udendørs lamper monteret på muren. Jeg kan ikke tænde dem og kan ikke finde ud af hvor de er tilsluttet. Har haft elektriker på sagen, som opgav efter 3-4 timer efter at have åbnet diverse rosetter, samledåser, afbrydere, m.m.m.
Begge lamper er tilsluttet til installationskabel uden videresløjfning. Så første udfordring er at finde den anden ende af kablerne, så de kan tilsluttes strøm og derefter en afbryder.
Der findes masser af detektorer, der kan finde strømførende skjulte kabler, men hvad gør man, når der ikke er strøm på kablet?
Findes der en type detektor, der kan finde kobber skjult i muren - eller tør jeg prøve at slutte strøm til de “døde” kabelender ved lamperne og derefter bruge en almindelig detektor til strømførende ledninger til at finde den anden ende af kablerne?
Venlig hilsen
Kresten