Varmtvandsbeholder på hovedet

Jeg har en 30 liters Metro el vandvarmer jeg skal montere i ødegården. Bedst plads til installationen hvis jeg monterer på hovedet. HAR HØRT AT JEG BLOT SKAL TILSLUTTE DEN KOLDE TILGANG TIL DEN RØDE AFGANG, altså omvendt, så skulle det være ok på hovedet!!?????? 

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Indløbet i varmtvandsbeholderen er forsynet med en plade, således at det kolde vand ikke blandes op med det varme. Vendes vandstrømmen vil opblandingen med koldt vand blive meget større. 

Du kunne jo prøve at tilslutte din varmtvandsbeholder (evt. blot med et par haveslanger) mens den står på hovedet og prøve af om det går helt galt med opblanding af koldt vand. Du tilslutter "haveslangen" til vandhane og beholderens varme side - den "røde" tilslutning, og en slange eller et kort stykke rør på "den blå" tilslutning. Så fyldes beholderen helt op med vand, og vandhanen lukkes. Herefter tilsluttes elvarmepatronen, og beholderen varmes "helt op". 

Når du så åbner for vandhanen, kommer der varmt vand ud af beholderen. Det skulle gerne blive ved med at have omtrent samme temperatur indtil vandet pludselig bliver koldt.

Metro fremstiller også varmtvandsbeholdere med rørtilslutning opad.


Søren O

Jeg tror faktisk ikke der er den store forskel på den forholdsvis lille vandvarmer når du benytter din fremgangsmåde. Normal stilling er at det kolde vand går ind i bunden, hvor det møder en fordeler plade. som spreder det kolde vand vandret ud, så det ikke forstyrrer det varme vand der ligger i toppen. Så har man den røde afgang oppe i toppen. 

Nu vender du den om, og det varme vand kommer ud hvor der er en fordeler plade. Og det kolde strømmer ind imod toppen ( som nu er bunden) hvor det også fordeler sig på samme måde. 

Problemet ligger lidt i varmelegemet. Den er kun ca. 30 cm lang og varmer kun i det kolde felt i vandvarmer. Det vil give sig udslag i en 110 l f.eks. Men i en lille vandvarmer når varmelegeme næsten til toppen ( nu bund) så jeg mener ikke det gør nogen forskel.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Det har været prøvet før med det resultat at beholderen får indskrænket sin kapasitet betragteligt, dvs den langt fra kan lave det antal liter varmt vand der er tiltænkt fra fabrikanten. Alt i alt en dårlig beslutning hvis man vil have varmt vand.


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Når du nu har beholderen koster det da ikke meget at afprøve. Jeg er nu også skeptisk som Erik og Leif.


Søren O

Jeg er nu ikke særlig skeptisk ved den størrelse vandvarmer, men det går ikke ved større.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Det kan du sagtens, bare husk at det plastikrør der sidder i den varme skal over i den kolde. 


 Der er intet der er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid.

Hvorfor skal plastrøret flyttes? Så får du da for alvor blandet koldt vand i det varme.


Søren O

RESULTAT: Prøvede som Søren O foreslog med haveslange på hovedet. Efter at beholderen på 30 liter var kommet op på 80 grader og termostaten slukkede, lod jeg vandet løbe og fik ca. 20 liter varmt vand hvorefter det blev koldt. Hvis den havde stået natten over havde det nok fordelt sig så jeg ville få fuld tank med varmt vand, men det er ikke ok. JEG VENDER DEN SOM DEN SKAL PÅ TRODS AF MANGLENDE PLADS. 

TAK FOR ALLE GIDE RÅD. JOHN K. 



 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis