Stod selv i samme situation for længe siden da vi startede renoveringen af et hus der stammede fra dengang Ruder Konge var Knægt.
Min VVS'er vurderede ikke der var nødvendigt at brække alt ned for at kontrollere skjulte rør. Samme holdning havde Teknisk Forvaltning. Huset var trods alt gammelt og alt lavet efter datidens standard.
Forsikringen havde som de eneste visse forbehold. Der kunne ikke tegnes særskilt forsikring på skjulte rørskader.
At det alligevel endte med at alt blev udskiftet skyldes bl.a. at der blev kloakeret, og vandværket skiftede til nye brønde og målere, så da elle alligevel var i gang tog vi skridtet fuldt ud.
"Væsenerne" betalte broderparten af omkostningerne. Det var kun stikledningerne vi selv skulle betale, og de var overkommelige.
Morale: Tal med din VVS'er. Han er ofte ude for at lave nye tilslutninger til gamle installationer. Han har garanteret en løsning.
Det samme med Teknisk forvaltning. Forklar dem situationen. Som regel plejer de at finde en fornuftig løsning, da det ikke er første gang manglende BBR oplysninger konstateres.