Jeg er i gang med færdiggøre mine fermacellvægge. Der er spartlet samlinger, og jeg har lavet en tynd fuldspartling over det hele. Det ser fint og glat ud :-)
Inden jeg sætter filt op, har jeg smurt Flugger forankringsgrunder på, MEN den mængde jeg har brugt passer slet ikke med det, som Flugger skriver at jeg skal bruge. Så nu er jeg nervøs for om jeg har smurt for lidt på.
Ifølge Flugger så dækker forankringsgrunderen med 3-7 kvm/liter. Jeg har 125 kvm vægge og lofter. Hvis vi regner med 7 kvm/liter, så burde jeg have brugt ca 18 liter. Men jeg kun brugt noget i stil med 6 liter!
Jeg har brugt en bred pensel og har smurt nok på til at jeg kunne se at hele overfladen var "våd".
Har jeg smurt for lidt på?
Hvis jeg smører mere på, kan jeg så risikere at smøre for meget op?
--Morten