Nu har vi planloven og ikke janteloven, der siger hvordan vi kommer frem til hvad der må bygges hvor.
Kommuneplan er kun det overordnede.
Din kommune har landskabs- hhv lokalplaner. Du vil måske også se lidt skæv på hvis naboen bygynder at at bygge en kemifabrik med 250 lastbiler til og fra i døgnet.
og så er der en vandforsynings, en spildevands og en varmeplan, der fortæller hvilken slags forsyning der skal anvendes hvor. De der store rør er dyre og det fungerer kun hvis vi er fælles om at betale for dem.
Findes der hverken en landskabs- eller lokalplan, så gælder kommuneplanen og kommunalbestyrelsens afgørelse.
På https://ois.dk/ kan du kigge på kortet og findet de aktuel gældende planer for den plet du har kigget på. Om du kan købe en grund lige præcist der, til de penge du mener det er værd, er noget HELT andet. Man kan sagtens spekulere i jord. Nogle af dem der ikke er medlem i retsforbundet gør det. Køb et stykke landbrugsjord eller gammel industrijord og lobbi'er for at det bliver til byggejord. Du skal dog være meget langt i spyttet. 30-40 år er ingenting.
og ja, driver man fulderhvervslandbrug må man gerne bygge sig en bolig på gården. Gå man på pension, må man gerne bygge sig et nyt hus for at blive boende - aka. aftægsbolig. og så er der er 25.000 regler for det. Du må fx. ikke udmatrikulere huset og sælge huset uden at sælge gården med. Du må ikke drive et erhverv derfra (fx. have en lille revisionsfirma). Der bare ikke nogen regel for hvor mange penge du må bruge på det. Du må gerne bygge et trappegelænder i massivt gul, bare det er stabilt nok.
Vi har selv måtte "rykke" et maskinhus, fordi maskinhuset ikke ville danne en helhedsskabende enhed med gårdens gamle bygninger. Så skulle der lige flyttes en del m3 jord ekstra.