Manglende overholdelse af tidsplan

Hej

Jeg er ved at få skiftet tag på mit hus. Tømreren har nu været igang i over 2 mdr. og er endnu ikke færdig.

Vi har lavet en standardkontrakt, en så kaldt "AB-Forbrugerkontrakt", arbejdet påbegyndte den 21/5-2018 og skulle være færdig den 15/6-2018. Der ikke lavet nogen dagbod på arbejdet.

Jeg er ved at være godt træt af at ligge i bygge rod og hele tiden blive "sat bag i køen" af tømmeren.

Min bank har netop trukket 1400 kr. for bankgarantien på byggelånet igen! Jeg har nævnt det for tømmeren, men han siger at det ikke er hans problem og han ikke har bedt om en bankgaranti!

Hvordan skal jeg jeg forholde mig til alt dette?


Mvh. Glenn



Mvh. Glenn
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det korte svar er at få lavet en god aftale med tømreren. Med en ab forbruger kontrakt vil du i denne situation nok godt kunne komme afsted med at give ham en rimelig frist fx 2 uger ogdå hæve kontrakten hvis arbejdet ikke er færdigt derefter. Han får så kun betaling for den del der faktisk er udført. 

Men dit problem her er at du jo så bare skal finde en ny tømrer som har tid og samtidig lyst til at overtage en andens arbejde. 

Derfor er den bedste vej frem at få tømreren til at lave det færdigt, men det kan jo godt være du i den forbindelse må lægge pres på og nævne muligheden for at opsige. Hvor langt er arbejdet? 


Ask

manglende overholdelse af tidsplanen er en væsentlig mangel. Du kan altså varsle opsigelse af aftalen (se frister i AB Forbruger). Men som aksholme skriver: Den kan ramme dig i nakken. Arbejdet bliver jo ikke færdig af den grund af du smider entreprenøren af pladsen. 

Du burde varsle indstilling af betaling af alle hans aconto begæringer idet stade og begæringer ikke er i overensstemmelse. Samtidig inviterer du ham til stadeopgørelse og ny tidsplan. 

Har i aftalt sikkerhedsstillelse jf. AB Forbruger §§ 10 & 11?

Og så griber du knoglen og hører dig lidt omkring om der er en anden der er villig til at overtage arbejdet samt at du har snakket med en sagkyndig som du om nødvendig kan trække ind.  Ikke at du skal gøre det, men når håret er i postkassen, skal det gå stærkt og så er der ikke tid til søgen og snakken. 

Det koster altid ekstra at overtage arbejder som andre er begyndt på. Bare spørg Bygst der smed Inabensa ud.

Finansiering er bygherrens fornemmeste opgave. Hvis du har byggelån og banken kræver garantier, så er det udelukkende dit problem.  


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis