Kabelføring og nye stikdåser - Netværk og el

Hej Lav-det-selv folk

Pr. 1. september overtager jeg et hus fra 1969, og bliver for første gang husejer...

Huset er meget vedligeholdt, og jeg har ikke råd eller lyst til større renoveringer, men jeg ønsker dog at få lavet nogle ting, inden jeg alligevel skal have malet det meste af hytten.

I hovedtræk, har jeg 4 ønsker, hvoraf de 3 nok er realistiske, men det koster jo ikke at spørge...

1 -  IHC-løsninger lyder smart til mange funktioner, men det lyder også rigtig dyrt. Jeg ville gerne investere i noget til strømbesparing, men det er ikke et ønske jeg har for enhver pris. Jeg vil derfor høre om i kender til nogle måske simple og billige løsninger ?

2 - I flere rum at få tilføjet flere stikkontakter. Dét kræver vel en autoriseret elektriker, men kan man forberede noget, for at spare lidt penge til dette ?

3 - Jeg planlægger at trække netværkskabler ud i forskellige rum, til tv, spilkonsoller osv. 

Fra udbyderens fiberbox, vil jeg trække kabel via loftet til et rum med router og switch, herfra tilbage til loftet for fordeling mellem de enkelte værelser. Men dels vil jeg gerne vide hvor dyrt og besværligt det vil være at fræse kablerne ind i væggene, og videre ned til stikdåser. Eller vil det være meget billigere og muligt at gøre pænt, via nogle kabelskinner eller lign. ?

Dels vil jeg i enkelte værelser gerne kunne have flere stikdåser, så det er muligt at ommøblere i fremtiden, uden at skulle trække synlige kabler igennem rummet. Men hvis der er mangel på porte i min switch, vil det da være muligt at have en form for samleboks på loftet, hvis jeg mærker kablerne op, og på den måde styre hvilke kabler/stikdåser der er aktive ?

Eller tænker i, at hvis jeg alligevel skal hyre en elektriker, til at trække strømkabler, at han vil have  let ved også at trække netværkskabler ?

4 - Sidste ønske går på at få nogle bokse/stikdåser op med USB-udtag, hvor man blot kan koble usb-kabler i til opladning af diverse enheder. Er der nogen der kender nogle smarte løsninger i dén retning, eller har nogle gode råd ? 

Nå, men jeg ser frem til at høre fra jer!

29 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

1. Jeg tror ikke jeg kender til fidusen med at spare energi ved at lave en IHC-installation.

2. Synlige installationer kan også gøres pæne og næsten usynlige. Men synlige installationer kan man ikke rigtig forberede noget til. Elektrikeren skal ud. Synlige installationer er billigst hvis man med usynlige installation har tænkt sig at skal have håndværker ud for at mørtle riller og maler til at spartle og male. Usynlig installation er mere omfattende, da der skal fræses i murene, ligges rør, laves en (evt tæt) gennembrydning af loftet (ved netværksinst), mørtles, spartles og males. Og så skal elektrikeren ud en gang ting for at trække kabler og montere.

Netværksinstallation kan du selv lave hvad end den er synlig eller usynlig. Spørgsmålet er om du selv kan og vil.

3. Hvis du vil have flere netværksudtag end din switch har, så køber du blot en switch til eller skifter din nuværende ud med en større med flere udtag. Jeg ved ikke hvor dyrt det er at få en elektriker til at lave usynlige installationer - jeg har altid selv lavet det.

4. Sådan nogle her? link

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

1. Du sparer lettest på strømmen ved at slukke efter dig. IHC sparer ikke, hvis ikke slukker efter dig, men har andre muligheder.

2. Flere stikkontakter er aut. arbejde. Det pæneste er skjult installation. Hvis du laver en aftale med din elektriker, er det sandsynligvis OK, at du laver riller og murer rør/kabler samt dåser ind.

3. Netværk kan du selv lave. Hvis din udbyder har afleveret signalet i en router, kan du trække signalet til en switch placeret et sted i huset, hvor den er til at komme til f.eks. et teknikskab. Derfra kan du så trække kabler til de steder i huset, hvor der er brug for det. Husk også at trække kabel til netværksprinteren. Nu får jeg sikkert at vide, at kablet netværk er gammeldags, men det er simpelt og sikkert. Grunden til, at jeg ikke vil placere router og switch på loftet, er at på en god varm sommerdag bliver det rigtig varmt på loftet, og det er nemmere at komme til elektronikken, når det sidder inden for rækkevidde.

Når du nu er i gang med at trække kabler, så husk at trække kabler til TV. Hvis du ikke har besluttet dig for at trække TV og/eller netværk, så kan du forberede noget ved at hugge dåser ind og føre et tomt rør op på loftet. Så kan du altid udvide installationen. TV kabler afsluttes in slutdåser.

4. Se forrige indlæg


fase
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Du kan ikke spare strøm ved at det styres med ihc. Der kan kun spares strøm ved naturligvis at bruge mindre. Det vil sige strømbesparende fryser og køleskab. LED pærer i lamper o.s.v. 

Det er helt klart billigst at få lavet skjulte installationer, når du alligevel skal i gang med at male huset bagefter, og ikke skal have malerregning puttet ovenpå kalkulationen. Det kan godt blive tale om at trække nye ledninger i den eksisterende installation da der ikke er jordledning med i installationen.

 Du kan tage et planlægnings møde med elektriker mester, og eventuelt låne rillefræser, og så få lavet riller og indmuret dåser hvor du kunne ønske. Han tegner så op på væggen for at gøre det effektiv. Og efter kabeltræk står du selv for indmuring og spartling. Det behøver ikke at gå op på loftet fra hver stikkontakt man kan nemt køre vandret fra det ene rum til det næste. 

Du skal ikke have switch på loftet men få udbyders kabel / fiber trukket ind i f.eks. teknik skab. Så kan man sætte switch efter med 8-10-12 udtag. Men det er ikke nemt at forudsige alle fremtidige indretnings planer. Men hvis man har en 1 stikk. på hver side af vindue i værelser, så er man ret sikker på at det er i nærheden af bord hvor man vil arbejde.

netværks kabler skal trækkes fra switch og ud til hver enkelt udtag. Der er ikke noget der hedder samledåser. Man kan have endnu en switch og så grene ud derfra men det er kun i større installationer man bruger det. Hver enkelt kabel kan være op til 80 m. så det kommer du sikkert ikke over. Og naturligvis skal de opmærkes ved switch så man senere kan vide hvor de går hen. 

De stikkontakter med USB udtag er en mulighed. Jeg har set andre steder at man har lavet en 0,5 m lang boks der hænger på væggen med alle familiens opladere i, Eller placeres i et skab, så det kun er lednings enden der stikker ud. Kassens top er skrå med en lille kant. Så kan I pad  smartphone m.m. ligge der og samle energi.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Dét var sgu hurtig respons! - Mange tak for jeres svar.

1. Mine tanker med IHC, var netop at få en nem løsning til at slukke for strømslugere, der ikke anvendes. Men har på fornemmelsen at investeringen er større en en evt. besparelse. Så det bliver nok et fremtidigt renoverings-projekt, når jeg en gang kommer til penge igen ;-)

2. Det lyder da som en fin løsning med at låne udstyret, og gøre lidt af opgaven selv. Og er glad for at i ikke fraråder at gå efter den usynlige løsning. Men umiddelbart ville jeg da have forestillet mig at dét med at fræse kanaler, er den svære del, og spartle/maling er dén del jeg ville kunne bidrage med. Er jeg helt gal på den her ?

3. Min tanke var også klart at have router og switch(e) samlet i et teknik-skab. Jeg må have været træt da jeg skrev indlægget, for kan jo godt se at der ikke vil være meget mening i at lave en samleboks på loftet, så skal der jo bare laves dobbelt så mange kabelsamlinger, og man vil skulle på loftet for at aktivere/deaktivere stikdåserne. Her er det naturligvis nemmere bare at have de inaktive kabler hængende ved switch'en.

Men der er en ting jeg er i tvivl om. Jeg får en fiber linie ind i en boks, og har min egen router jeg vil tilkoble. Men er der nogen der ved om det er muligt at flytte fiber boksen helt ind til mit teknik-skab på samme måde som ovenstående eller blot op til loftet for at skjule den ? - Eller vil jeg skulle have fat i Ewii's (udbyderen) teknikere for at løse dette ?

4. Stikkontakten med 1-usb er pæn, kan se de også fåes med 2 udtag, men det bliver til ret mange kontakter hvis man gerne vil have 4-5 udtag, placeret hist og her... Så vil lige gå i tænkeboks om det skal være den ene, den anden eller en kombi-løsning. Hvis jeg skal have en af de 5-10 ports bokse man kan købe, hvad skal jeg der gå efter mht. Ampere ?

Det er kun Ewii, som kan flytte din "Fiber boks". Det vil, med meget stor sandsynlighed, kræve at du får blæst ny fiber ind i huset, fra Ewii's nærliggende samlebrønd, måske 500 meter væk.

Du skal så have forlænget selve røret for fibren, ca ø6 mm, fra nuværende sted til det nye sted. Formoder at røret, for fiberen, kan forlænges med spec. samling. Udskiftningen af fiberen foregår ved at de først blæser den gamle fiber ud, fra deres samlebrønd, for derefter at blæse den nye fiber frem til det nye sted. Selve fiberen er ca ø1 mm. "Fiber boks" skal have 220 v.

Har selv set hvordan Waoo blæste nyt fiber ind til deres Router. Hele operationen tog ca. 1 time, incl. tilslutning af Router.

Ligesom alt andet elektronik skal Routeren/Fiber boksen placeres i et "tempereret" rum.

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Den skjulte løsning er at anbefale fordi den er pænest. Men jeg vil mene at det er den dyreste omend det ikke nødvendigvis er meget dyrere. Det er nemt at fræse.

Du kan ikke flytte fiberboksen, da fiberkablet sidder deri. Det skal du have en tekniker til der har kursus til at kunne det (og værktøjet). 

Det man skal være obs på med at bruge andre ladere end producentens er netop hvor mange ampere de lader med. For kraftig en ladning lader ikke batteriet optimalt, så batteriet kan dø hurtigere ud selvom den siger den blev ladet fuldt op. Og en kraftig ladning kan ødelægge batteriet. LK's stikkontakt lader med 1 amp hvilket er "lidt" ift mange andre ladere, men det er klart det bedste. Er mine erfaringer med mine telefoner og ipad. Se også hvad din originale lader til din telefon lader med og sørg for at finde en løsning der kan matche. Jeg ved ikke om de 5-10 boks løsninger du snakker om kan have justeres i ampere?

Men ellers skal du se på dine originale ladere hvad de lader med til sammen. På én gang.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Og jeg mener faktisk at det netop skal være din fiber-udbyder som flytter boksen, da de vist ikke vil have andre til at røre deres "ejendel". 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg har et sted lavet rør fra fiberboks udvendig og til mandens teknikskab. Der blæste de fiber ind igennem, og lavede en lille fiber samling ude i den udvendige boks. Om din udbyder kan det ved jeg ikke, og det kræver jo også noget rørføring. 

Hvis det er nemt at fræse, så er den skjulte installation naturligvis billigere. synlige Kabelkaneler pæne ledningsføringer udvendige underlag. Du kan godt glemme det. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Ja det havde jeg desværre også på fornemmelsen at de vil have ejerfornemmelser over 😆

Nå, men endnu en gang tak for hjælpen og de mange svar! 

Jeg tror bare jeg lader fiberboksen være... 😉

Der er yderligere 19 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også