Mekanisk samling af fjernvarmerør under trægulv

Vi har fået repareret fjernvarmerør efter en forsikringsskade. Trægulvet er endnu ikke lukket til. En VVS´er har fortalt mig, at det ikke er lovligt at samle med mekaniske samlinger - kompressionskoblinger - under lukket trægulv, medmindre der er en lem i gulvet ovenover samlingerne.  Et sted er et PEX rør koblet sammen med et jernrør - og et andet sted er sat en kompressionskobling på ved en afgrening. VVS´eren fortæller mig, at reparationen skulle have været udført i jern - og svejst sammen med eksisterende rør.

Det skal nævnes at der er direkte fjernvarmevand ind i rørene - dvs. - ingen varmeveksler. Er samlingsmetoderne lovlige?

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Skjulte samlinger, som det er i dit tilfælde, er ikke lovlige, så din VVS'er har ret.


fase

Er der nogen der skulle have et lovgrundlag som fortæller at samlingerne ikke er lovlige? Jeg tror på dig - S Fabrin - men jeg har det rigtig godt med at kunne henvise til noget konkret. Men - under alle omstændigheder - tak fordi du tog dig tid til at svare.

Lovgrundlaget kan du sikkert få oplyst hos sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Du kan evt. begynde at læse noget på www.sik.dk , der kan du vælge branche og komme videre derfra.


fase

Hej,

Ifølge DS 469 - så anbefales det ikke at bruge mekaniske samlinger på skjulte pex rør, hvis trykker overstiger 2,5 bar. Dvs. ved direkte fjernevarme anbefales det ikke.



/K

Byggeloven henviser til Bygningsreglementet. Bygningsreglementet kræver at varmeanlæg skal udføres iht. DS 469:2013 

DS 469:2013 kræver i afsnit 13.1 at der ikke må være samlinger på ikke-udskiftelige dele, dog at svejsninger er tilladte, MEN svejsningers tæthed skal afprøves før indbygning. 

Fjernvarmeværkets tekniske tilslutningsbetingelser henviser helt sikkert også til DS 469. Ved direkte fjernvarme kan en lækage være rigtig grumt. Fjernvarmeværket fylder jo bare vand på systemet.

DS 469 fås på biblioteket. 

Hvis det er forsikringens VVSer der har fusket - hiv ham i håret og forsikringen med. Stok og pisk er det mindste du skal have parat.

Hvis det er noget der var der før - så har du et problem. 


Hej Mjølner:

Mange tak for dit svar. Det er klart og tydeligt og slet ikke til at misforstå. Skal have fat i DS469 på biblioteket.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis