Niveaulering af 120kvm gulv

Hej,

Vi har idag båret 130kvm 22mm massivt Junckers Aske parket gulv ind i huset. Gulvet skal ligges som det sidste i en større renovering, og skal først ligges om et par måneder. Det havde klart været nemmere at få gulvet leveret om ca. 2 mdr., men nu var tilbudet der lige - og så slog vi til.

Trægulvet skal deles i én sektion på ca. 65kvm(stue+ soveværelse), én sektion på ca. 12 kvm(værelse), og én sektion på ca. 35 kvm(2 værelser + gang). Alle sektioner "støder op" til vores køkken alrum hvor der skal være klinker.

Sagen er nu den, at jeg via en krydslaser, har konstateret at gulvet har en højdeforskel på ca. 3cm når man laver nogle kontrolmålinger i de forskellige rum. Jeg havde godt på fornemmelsen at der var noget højdeforskel, men blev alligevel overrasket over at det trods alt var så meget. Junckers foreskriver at gulvet max. må variere 2mm over 1 meters afstand(så vidt jeg husker).

Det virker rimelig overskuelig at få de enkelte sektioner plan, men ved ikke lige hvad jeg gør for at udligne forskellen imellem de enkelte sektion der skal "mødes" ved køkkenalrum med klinker. Gulvet i køkkenet bliver støbt på ny om måske 4-6 uger.

Man kunne selvfølgelig gå "all in" og rette gulvet op til højeste punkt i hele huset. Men det virker som et vildt projekt og ganske omkostnings tungt hvis det gøres med selvniv. spartelmasse. Har ikke regnet på det, men der kunne måske komme til at gå måske 200-300 stk. 20kgs. poser!!! Derudover bliver der ihvertfald 2 steder hvor gulvet så kommer 2-3cm over højden på nogle døre. Godt nok er det terrassedøre der åben ud af, så det kunne måske godt være en løsning. Har også selv overvejet 10, 15, 20 mm gulv flamingoplader til at tage de store spring hvor dette måtte være nødvendigt(der er IKKE gulvvarme under vores trægulv).

Men findes der andre og billigere løsninger? Eller findes der en løsning jeg mon har overset.

Hej, Vi har idag båret 130kvm 22mm massivt... Vis hele indlægget
12 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
ev elmand skrev den 09-08-2018 21:10:22

Det er meget "farlig" at bruge laser og andre nivellerings instrumenter i gamle huse. junckers gulvet er da fuldstændig ligeglad med om der er 3 cm forskel fra den ene ende til den anden ende i huset eller for den sags skyld i et rum. Og i køkkenalrum kan du heller ikke mærke et lille fald  / stigning på gulvet. 

Der skal være mindre end 2 mm / m i dale og pukler. Men om hele huset eller nogle rum skråner er helt uden betydning.

Enig i at man kan få grå hår af at måle med sådan en fætter. Men mit problem er at noget af gulvet bliver lagt i gang+2 værelser hvor gulvet hænger sammen. Så hvis gulvet i det ene værelse hælder lidt den ene vej og gulvet i det andet værelse hælder lidt den anden vej så vil der jo komme et vrid i de brædder der ligger i gangen og hvor gulvene mødes. Men om det i praksis har nogen betydning er jeg dog også i tvivl om må jeg indrømme. Vil bare være rigtig træt af at få ødelagt mit nye trægulv. Men det kan godt være at jeg over-reagere på det.    

Hej,

Jeg vil anbefale en kombination af slibning og spartel.

Udfaldskravet ved støbning af dæk er +/- 12 mm i det vandrette plan for afstande større en 6 meter. Det giver som regel ikke problemer.

Gå en tur med en 2 meter retskinne og lokaliser lokale toppe samt lunker - vurder hvad der skal spartles og hvad der kan slibes. Du skal ikke være nervøs for 10 mm højdeforskel på 5 meter.

Vær opmærksom på, at betonsliberen ikke er det der koster, med segementer, som slides! Det løber hurtigt op, hvis du vil slibe 2 cm af - hvikel også vil tag flere dage.


/K

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også