Afhjælpning af gipsloft der hænger - Evt. delvist?

Hej alle,
jeg har købt et 70'er hus med 40x60 gipsplader. Jeg havde som udgangspunkt fået fuldspartlet og malet loftet i værelser, køkken, stue og bryggers. Men det ene soveværelse, der hænger loftet et par centimeter ret lokalt. Der er tale om en stribe af 2 meter, ca 80 cm fra væggen.
Jeg mistænker lidt min elektriker for at have trådt på en af brædderne oppe på loftet. Jeg kan nemlig se der er to søm, som er synlige mellem gitterspæret og bræddet. Der er ca 2 cm luft i mellem de to (gitterspær og brædde).  

Det betyder nu at jeg har to sider gipsplader som hænger ind mod bræddet. Jeg har forsøgt at skrue det op, men det hjalp ikke.

Jeg er derfor nået til den konklusion at jeg nok må skifte gipspladerne i værelset delvist eller helt? Når jeg så får pillet gipsplader ned, vil jeg banke bræddet op igen (det er nok lidt nemmere uden gipspladerne, og al den last fra gipspladerne). Og så tænker jeg, at jeg smider to skruer i også.

Alternativt ved jeg ikke om en soldat kan løfte loftet (med gipsplader) nok til man kan få skruet bræddet op i. 

Loftet er bare så tungt, når jeg skubber det op, så er det ikke særlig meget jeg rykker det. 

Men hvis jeg vælger at pille det gamle loft ned, vil jeg vide om det er noget der kan gøres "delvist" eller om det skal gøres i hele rummet (det er 5,5 m x 3,3 m).

Jeg tror loftet hænger lidt forskellige i hele værelset, så der nogle steder lige er 0,5-1,5 cm mere i højden, udover der hvor det direkte hænger. Men det gør mig som sådan ikke noget. man kan ikke se det.


Så spørgsmålene er:

1. skal jeg skifte loftet, og skal det være det hele eller delvist?

2. Andre kommentarer/forslag?


Mvh


10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
...se der er to søm, som er synlige mellem gitterspæret og bræddet...

Jeg ville i første omgang skære de to søm væk, og derefter prøve om at par solide skruer nedefra (gennem gipsen) kan trække det op på plads.

Med lidt held lykkes det, og hvis ikke, har du kun lavet et par små huller.


Mvh Regmos
Pensioneret tømrersvend, med ret til at bære sabel i krigstid.

Som tidligere skrevet, skær de 2 søm væk og montere et par vinkler på spæret, som du kan komme til at skrue ned gennem forskallingen og træk konstruktionen op. 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Tak for de hurtige svar.

Det lyder meget fornuftigt. Har I nogle særlige kommentarer til skruetyper? Jeg ved ikke særlig meget om skruer. Jeg ved bare at man skal være opmærksom på man skal bruge de rigtige.


Jeg har hørt jeg skal bruge nogle med runde hoveder til vinkelbeslag, så de fordeler trykket jævnt. Men er der andet jeg skal tænke på?

Hej igen Orla - Jeg læser det som at jeg borer skruerne i fra loftet af, ned igennem beslaget, og det så vil tage fat i bræddet og løfte det. Korrekt?


Og jeg bruger bare beslagskruer.

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Smukt.

Ville det give nogen værdi - eller være dårligere - hvis jeg satte en 45 x 115 konstruktionstræ op i mellem to gitterspær, og så monterede beslag på den. Så kunne jeg evt. løfte flere steder fra? Eller ville man bare gøre det direkte fra gitterspærret?

Der sker ikke noget ved at understøtte med en soldat inden du sætter skruer i. Så får du bedre indgreb i skruen inden den belastes.


Søren O

Det kan også gøres med et bræt på loftet og så et stykke spær eller lægte skråt ned imod gulvet. Medens lægten bankes op i ca. lod langs brættet vil loftet løfte sig. Hvis skruer skal hive loftet op alene skal di sikkert være så lange at de kommer ud igennem gipsloft.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også