Efterisloering og gasfyr

Hej,

Jeg har fået efterisoleret mit hus, og håber nu på, at min varmeregning for det kommende år bliver mindre.


Jeg har dog et spørgsmål til dette. Mit hus bliver opvarmet via et naturgasfyr, men hvordan kan fyret vide/mærke, at der er kommet mere isolering i huset og derfor (formentligt) skal producere mindre gas?

Bør jeg ændre på noget i indstillingerne eller hvordan fungerer det egentligt?


På forhånd tak.


6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Dit gasfyr forbruger gas. Fyret er sikkert stillet til en bestemt drifttemperatur. Når den indstillede temperatur er nået, slår fyret fra. 

På dine radiatorer er der sikkert monteret termostatventiler. Når den indstillede temperatur er nået, lukker radiatorventilerne automatisk for cirkulationen på radiatorvandet. Når det igen bliver køligere "kalder" radiatorventilerne på varme, og ventilerne åbner igen for radiatorvandet. Så afkøles radiatorvandet og på et tidspunkt tænder en termostat for gasfyret og radiatorvandet opvarmes igen.

Der er altså intet du behøver at ændre, selv om du har fået isoleret. Fyret finder selv ud af at opvarme radiatorvandet tilpas.


Søren O

Mit fyr er sat til at køre efter udetemperaturen. Er dette fint eller bør den køre efter en sat rumtemperatur.


Har det i øvrigt noget at sige, at fyret er placeret i kælderen, hvor der er koldere end selve boligen? 


Jeg har i øvrigt vedhæftet et billede af mine ventiler på radiatorene. Er der nogen, der ved om disse kan det trick med selv at lukke, når den angivne temperatur er nået.

Vedhæftede filer:

Det er rigtig godt at dit fyr er sat til at køre efter udetemperaturen. Efter at du har fået isoleret kan du sikkert justere styringen lidt ned, således at fremløbstemperaturen ikke bliver så høj som nuværende indstilling ved lav udetemperatur.

Dine radiator ventiler er termostatventiler som selv lukker ved indstillet temperatur.


Søren O

Super. Mange tak for hjælpen. Og det har ikke noget at sige, at fyret står i kælderen, hvor der er koldere end i boligen? 

Nej det betyder ikke noget, at fyret står i kælderen fordi det måler på vandets temperatur i centralvarmesystemet og udetemperaturen og regulerer efter det.


fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis