Tak for svaret.
Der er allerede trukket et 5x1,5 mm2 kabel til den fjerneste korrespondanceafbryder, så jeg tror, det vil være nemmest bare at trække et ekstra 3x1,5mm2. Det er i en pladevæg, så der skal bare bores et hul oppe fra loftet. At jeg så skal ned gennem 400 mm isolering går nok...
For at komplicere tingene yderligere er korrespondanceafbryderen en dobbelt-udgave (ligner en kroneafbryder). Det er dog kun i den ene side jeg skal bruge korrespondancefunktionen. Men den anden side skal jo også bruge en fast fase.
Så jeg tror nøjes med at bruge det 5-ledede kabel til korrespondance-delen:
- Brun til fasen
- Sort til mellemledning
- Grå til skinneledning
- Blå til nul
- Grøn/gul til jord
(Nul og jord går naturligvis ikke i afbryderen, men videreføres sammen med mellemledningen fra dåsen til lampen)
Det 3-ledede kabel bliver så brugt til stikkontakten og den "almindelige" lampe. Af hensyn til gennembrydning af dampspærren bliver lampeudtaget forsynet med alle 3 ledere nede fra afbryderen, og ikke "oppefra", som man typisk gør.
Den aktuelle korrespondanceafbryder + stikkontakt kommer til at sidde i et område af huset, der har en anden gruppe end den anden korrespondanceafbryder og krydsningsafbryderen (Det er et køkken, der jo skal have 2 grupper).
Hele korrespondancesystemet skal selvfølgelig være på samme gruppe. Teknisk set kunne stikkontakten og den "almindelige" side af korrespondanceafbryderen godt kobles til en anden gruppe, men af personsikkerhedsmæssige årsager vil det nok ikke være så smart. Så er det nok bedre at lade det 3-ledede kabel løbe sammen med det 5-ledede kabel tilbage til korrespondancesystemets samledåse på loftet.
Palle Dam