LK AIR dåse montage

Jeg vil gerne anvende LK AIR dåser, der er så god plads i dem til montage. Forbindelser har jeg forestillet mig med kabler eller enkeltledere i 16 mm rør der bliver støbt i væggen, enten flexrør altså "rillerør" eller plast rør, der varmes og bukkes med en bukkefjeder for at have muligheden for at trække nye forbindelser uden at spolere tapet og væg helt. Forbindelsen gennem rør er 2 meter lang, så der kan nok hives et tyndt 5 leder kabel gennem røret. Er det en anvendelig metode med kabel i stedet for at anvende 5 enkeltledere i rør, eller er det en metode, som en elektriker aldrig ville anvende? Fordelen ved kabel er, at et kabel på sin vej videre frem, kan monteres med bøjler og kabelclips

Hvordan skal flexrør eller stive 16 mm plastrør monteres i en AIR dåse. Skal man pille 16 mm membranen ud med en skruetrækker og montere røret i hullet. Jeg har set på LK´s video, at der først skal monteres et "vindtæt ende stykke" på rillerøret, gælder det også, hvis der anvendes et stift 16 mm plastrør. Der findes også dobbelte "horn" hvad bruges de til? Skal slanger eller rør monteres i dem og hvordan? Jeg har ikke behov for en vindtæt løsning, det er indendørs montage, men metoden kan ses på LK´s video

1 modul AIR dåsen har tilsyneladende ingen eller en lille membran i bunden, det ser ud som om der er støbt en meget lille udslags blanket over denne membran. Må der føres ledninger eller kabler gennem bunden på en 1 modul AIR dåse? 2 modul AIR dåsen er forsynet med 2 membraner i bunden

Hvis der anvendes kabler, der bliver indstøbt, skal de så blot stikkes gennem membranen på AIR dåsen? 

Så findes der en skillevæg til 2 modul dåserne, skal den altid monteres, hvis indmuringsdåsen monteres vandret?

67 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
S. Fabrin
S. Fabrin
10866 4400


 Air dåser har 16 mm blanketter, så du kan bruge kabel eller rør. Forbindelser mellem dåser kan udføres i kabel eller (korrugerede/rille) rør. Stive rør skal ikke varmes, men bukkes med en bukkefjeder. Pas meget på at bøjningen ikke bliver før skarp. Det er nemmere at trække ledninger i glatte rør. Hvis du er i tvivl om det kan lade sig gøre, så træk ledningerne i, inden du pudser væggen. Hvorfor trække kabel i røret, når der nu er et rør. Træk det antal enkelt ledere i, som du har brug for. Hvis det er imellem to dåser, kan du bare fortsætte med kabel. Rør monteres i dåsen ved at fjerne membranen. Hvis du ikke skal have dåsen vindtæt, skal du ikke bruge endestykker. Kabler, der indstøbes, stikkes gennem membranen. Om der skal anvendes skillevæg, afhænger af hvad der skal monteres.


fase
vægten
vægten Trådstarter
93

tak

Hvor mange ledere og evt. kabler må der tilføres en 1 modul indmurings- AIR dåse?

Hvor mange ind- og udgange må anvendes samtidig?

Må der føres el-ledere gennem bunden af dåsen?

I hvilke situationer skal der monteres en skillevæg i 2 modul AIR dåsen, i dåsen skal der monteres en lys afbryder og en stikkontakt uden afbryder (en "grisetryne")?

Hvad skal en såkaldt "tud" til AIR dåsen bruges til?

S. Fabrin
S. Fabrin
10866 4400

Normalt prøver man at tilrettelægge installationen, så der f.eks. er en tilgang, en afgang til f.eks. et lampested og en afgang til den videre installation. Det kan give 6-8 ledere. Det maksimale antal ledere ved montage af lampeudtag er 10 stk. 1,5 mm2. Der er så vidt  mig bekendt ingen regel for, hvor mange indgange, der må benyttes på en gang. Indgangene er der ikke for, at de skal benyttes alle på en gang, men for at give mulighed for flere muligheder for tilgang til dåsen.

Ja, der må føres ledere gennem dåsens bund.

Skal du f.eks. have en afbryder og en stikkontakt uden afbryder (grisetryne) er der ikke nødvendigt med skillerum, men har du installationer med forskelligt spændingsniveau, skal der være skillerum. Installationer med forskellig spændingsniveau kan være en grisetryne og antenneudtag. Se den vedhæftede vejledning: air_indmurindsdåser.pdf


 


fase
Annonce
vægten
vægten Trådstarter
93

Supergodt med en PDF- instruktion, den havde jeg ikke set før

Angående koldt- bøjning af stive rør til fremføring af enkelt ledere: Bliver bøjningen for skarp, hvis den svarer til radius på færdigfremstillede bøjninger, det er målt til 5.5 cm bøjningsradius? Kan der derfor anvendes færdigfremstillede bøjninger til montage på de stive 16 mm plasticrør i stedet for at bøje rørene selv?

Der bruges 2 bøjninger og 2 meter 16 mm plasticrør. 5 stk 1.5 mm2 enkelt ledere trækkes gennem. Kan det give problemer med, at isolationen på lederne bliver ødelagt på grund af bøjningernes krumning?

S. Fabrin
S. Fabrin
10866 4400

 Jeg har aldrig målt bøjningsradius på bøjningerne, men altid bukket røret i den vinkel, jeg havde brug for, men en radius på 5,5 cm lyder rimelig. For øvrigt bukkes plastrørene altid koldt. Du skal være opmærksom på at der findes to former for "bøjninger" nemlig en vinkel, som bruges ved synlig installation og en bøjning som kan bruges ved skjult installation (den installation, som bliver muret/støbt ind). Jag vil da anbefale at bruge bøjefjeder frem for bøjninger.

Isolationen bliver ikke beskadiget ved at blive trukket gennem bøjningerne. Har du ikke et billede af den installation, du er i gang med at lave, bare et billede, hvor du enten har lavet rillerne eller har tegnet op, hvor de skal være. Jeg har svært ved at forestille mig din installation.




fase
uldal
uldal
6694 6500

rillerør fåes førdige med instal-ledninger ilagt.


 

Annonce
vægten
vægten Trådstarter
93

jeg takker i første omgang for den helt formidable information. Vidste ikke at rillerør kunne købes med ledere. Er der et link? Prøver at lave en tegning eller noget andet en til beskrivelse


S. Fabrin
S. Fabrin
10866 4400

Her er et link, som du måske kan bruge.

Plastrør med ledning Husk at du skærer røret over med en overlængde, der passer til ledningslængden, du skal bruge til montage, og skærer det overflødige rør af.

Lad os se tegningen.


fase

Jeg er igang med et større kælderprojekt hvor jeg udelukkende har brugt stiv rør og købte bøjninger. Det er meget meget rarere at arbejde med stiv rør end flexrør synes jeg, men nu ved jeg ikke hvor meget du skal lave.

Hvis du benytter kabel er det ligemeget om dåsen er lufttæt. Bruger du rør, bør du bruge dåsen som den er tiltænkt. Hvis jeg købte et hus med air-dåser ville jeg blive skuffet hvis de ikke var tætte. 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
vægten
vægten Trådstarter
93

Indsætning af billede og får fejlmeddelelsen "noget gik galt, prøv igen"

Der er yderligere 57 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Ledere og skillerum i AIR dåser
    Jura, reglementer og krav (20 svar)
  2. Pladskrav i el-dåser
    Jura, reglementer og krav (18 svar)
  3. vindtæt hætte
    Jura, reglementer og krav (8 svar)
  4. montage af el- underlag
    Jura, reglementer og krav (16 svar)
  5. aflastning af el-kabler
    Jura, reglementer og krav (6 svar)
  6. Installationsrør i fugadåser
    Lav-Hus (18 svar)
  7. Fuga Air indmuringsdåse
    Lav-Hus (5 svar)
  8. Kabelaflastning til flexrør
    Belysning (3 svar)
  9. El- kabel i rør?
    Lav-Hus (3 svar)
  10. Fuga Air indmuringsdåser
    Belysning (3 svar)

Sponsor på LDS

Malgodt

Malgodt er en af de mest populære maling-butikker på nettet med fysiske butikker i Aarhus og Rødovre/Glostrup. Har været sponsor på Lav-det-selv.dk igennem flere år og bidrager med artikler og ekspertviden.

Se mere

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også