Hej folk. Første gang jeg poster her, men har læst mange tråde igennem tidligere
Jeg står overfor at skulle skifte et gulvafløb i mit bryggers i kælderen.
Er fuldt ud klar over der skal en kloakmester ind over denne opgave. Jeg prøver bare at lure hvordan det hele er bygget sammen så jeg har en god ide om hvilken udgift jeg står overfor.
Jo mere af forarbejdet jeg kan gøre selv, jo mindre tid skal håndværkeren bruge.
Hvis der er gode forslag til løsning vil dét også være godt så jeg har noget at snakke med håndværkeren om.
Huset er fra '67. Gulvet er uisoleret. Det nuværende afløb er (mener jeg) i støbejern.
Jeg vil have det skiftet da jeg er ved at gøre hele rummet noget mere nutidigt.
Jeg vil gerne ende med en helt almindelig firkantet rist i gulvet. Der skal være sideindløb fra et bruserafløb, vaskemaskine og håndvask.
Det nuværende afløb er et 5cm hul der går ned i et 10cm støbejernsrør.
Det er i grove træk samlet som skitseret her. Målene er indvendige mål:
Jeg har p.t. gravet frit ned til den nederste samling og er stadig lidt i tvil om om der overhovedet er en muffe der eller om røret er formet med en indsnævring i toppen.
Inde i går afløbet ca. 60 cm ned til bunden af en vandlås. Der står omkring 15 cm vand i bunden.
Den øverste samling er lige under betondækket og dækket af sand.
Jeg har forestillet mig at røret skal klippes hvor det er 10cm bredt (muffe eller ej), og der så skydes en samling i så der kan komme et 75mm afløb i.
Hvilken type samling skal der bruges i sådan et tilfælde? Ekspansionsmuffe?
Bør afløbet være plastic eller metal? Hvad med tilløbsrørene?
De nuværende tilløb er noget 5cm bøjeligt plastic. Aldrig set den slags før.
Her er et par billeder af det nuværende afløb for at give en ide om standen.
Det smalleste sted i hele systemet lige under gulvet.
Bunden af udgravningen indtil videre. TROR det er toppen af muffen man kan se.
Håber I kan hjælpe mig lidt på vej inden jeg kaster penge efter en kloakmand