Kære lds’er
Sommeren står for døren, og for mit vedkommende så står den på renovering af et par værelser.
Og i den forbindelse har jeg brug for lidt råd og anbefalinger.
Først lidt om det gamle hus - som nok burde blive revet ned, men det er ikke planen pt.
Gammelt hus fra 50’erne. Der er krybekælder (som er tør, og med betonbund). Dækket over krybekælder, væggene (ca 11 cm) og taget består af træ-beton plader, som med ca 100 cm interval har en armeret beton søjle gående op i væggen, og noget tilsvarende hen over taget. Er op i kip inden for.
Over gulvdækket er der lagt strøger (hulrum på ca 7 cm uden isolering), så et trægulv.
Væggene er disse 11-12 cm og ikke andet - der er lidt kuldebroer ved armeringen (giver skjolder indenfor).
Loftet er med lidt lægter og hvide plader. Er isoleret lidt ekstra på ydersiden af taget, med et eternit tag oven på.
Nu til opgaven ;-)
Rummet skal gøres lidt bedre beboeligt, og de holde vægge skal ‘fjernes’.
Planen er:
Væggene - Isolere indvendigt - 5 cm (evt varme gipsplader, med flamingo).
Gulvet - fjerne det nuværende, lægge nye strøer, gulvplader, og fylder det hele op med isolering (der er nok plads til ca 7-9 cm - bruge granulat).
Loftet - hive det nuværende ned, sæt liste loft op, med ca 10 cm isolering.
Vinduer - skifte til lav energi.
Er det en fornuftig plan ?
Et par spørgsmål - til dampspærren. Det virker som om, at sådan en skal man have. Selvom man alle steder læser, at en dampspærre som er ødelagt er næste værre end ikke at have en. Og i disse gamle huse, så vil dampspærren altid blive ødelagt, da der er søm (i loft og gipsvægge) som skal igennem - men man skal vel have den.
Så skal der både dampspærre i både gulv, væg og loft ? så det bliver en helt tæt sluttet membran ? som skal klistres sammen i alle overgange ?
Men de indvendige vægge (dem mellem værelserne, og som ikke har en side som er ‘kold’) skal vel ikke have en dampspærre, og her ryger så ‘membran’ tilgangen for hele rummet.
Og hvad med en ‘kold’ væg hvor man bruger disse gipsplader med flamingo på, her kan man vel ikke placere en dampspærre ?
Og til sidste - væggene burde nok isoleres udefra, pt en investering på mellem 200.000-300.000 som ikke vil tjene sig hjem.
Jeg glæder mig til jeres syn på dette… specielt dem som siger at jeg er et geni… men også gerne høre om denne plan er helt ude i skoven… måske ligefrem noget som kan gøres nemmere ..’
Vi høres ved - og tak.
/Jørn