Wildshark skrev den 04-07-2018 07:33:35
Hej Leif. Jeg tror at noget af olien kommer fra det sted hvor man tapper motorolien. Altså på en hane som sidder under motoren og som styre hvilket kammer man tapper fra. Men det er umuligt at komme ned under motoren og se om min teori holder stik... eller olie om man vil :-)
Jeg har forgæves ledt på nettet efter nogle illustrationer/billeder over en motor som min hvor man kan se hvilke haner og bolte der sidder på undersiden af sådan en fætter.
Motoren er totalrenoveret for kr. 40.000,- så jeg er lidt frustreret over at jeg nu kan konstatere, at den ikke er tæt.
Nu er der nok ingen hane i bundkaret til aftapning men en bolt med en kobberskive til tætning som på en bil. Det udsagn er kun gældende hvis der ikke er monteret ekstraudstyr til aftapning på motoren eller et uorginalt bundkar. Man kan ikke regne med motorene er ens indrettet ved mariniseringen fra de forskellige firmaer og formodentelig heller ikke selv om de er fra samme firma.
Hvis der ikke ligger vand og skvulper rundt i sumpen under motoren kan du bevæbnet med et stykke køkkenrulle nemt finde ud af hvor olien kommer fra. Er vand i din sump skal du sørge for den er lænset helt tør og holde den tør under sejladsen så vandet ikke kigger og fordeler olien ud over bundkarrets underside. Efter en god lang sejlads kan du tørre rundt med køkkenrullen på bundkaret og dermed lokalisere stedet hvor den er utæt.
På med vanten.