arbejde i gasbetonvæg

Der skal laves en åbning til en extern dør til min baderums-tilbygning til mit hus, størrelse ca. 200 x 60 cm, således at evt. sommergæster i et udhus jeg har, kan få adgang til et wc uden at skulle gå igennem huset.
Tilbygningen er af gasbeton, ca 20 cm tyk, og med sten af varierende længde (se fotos).I den ene side skal alle sten brydes ned, der ligger op til murstenshuset. I den anden side kommer jeg ikke udenom at skulle dele nogle gasbeton sten midt over. Indvendig fra kommer jeg til at ødelægge en pæn flisevæg, men det kan ikke undgås, selv om det smerter at skulle gøre det.
Jeg regner med at kunne klare nedbrydningen selv, og bruge pengene på en dør efter mål, der åbner udad. Døren kommer til at sidde lige ved siden af den almindelige dør til baderummet, der åbner indad. Begge døre sidder i modsat side af bruseren, dvs.vådrumsbehandling er ikke nødvendig. Selve døren skal bestilles efter mål, incl. greb og lås. Jeg har fundet en leverandør på nettet, der klarer opgaven for en 5-6 K, hvilket jeg er  tilfreds med efter at have set priser på nye døre rundt omkring. Der skal vel anbringes en ovenligger til at holde på resten af gasbetonen, der ligger ovenfor døråbningen?
Jeg har tidligere med gode erfaringer nedbrudt en enkel murstensvæg, men jeg er helt på bar bund med gasbeton og kender ingen med erfaring heri.
på mine fotos har jeg angivet den planlagte dørs placering med gult omrids/skraveret med gult.

Spørgsmål:
kan mit projekt lade sig gøre?
hvis ja, hvilket værktøj skal bruges til nedbrydningen?(jeg kommer vel ikke langt med en alm. hammer og mejsel)
skal der begyndes indefra eller udefra, eller er det ligemeget?
hvordan deler jeg en gasbeton-sten midt over?
hvordan klarer jeg at lave åbninger til ovenliggeren i mursten, hhv. gasbeton?

Regner med, at leverandøren kan give anvisning på, hvorledes dørkarm og bundbræt skal gøres fast i døråbningen.

Er der et bud på et tidsforbrug til sådan et projekt? Jeg er ene mand (pensionist) om opgaven. Det er meningen at jeg først vil forsøge at lave åbnningen i muren, inden jeg bestiller døren, således at jeg er sikker på de rette mål.
jeg har længe ledt på nettet for at finde et svar vdr. nedbrydning af en gasbetonvæg, men kunne faktisk ikke finde noget. Derfor håber jeg herigennem at høre fra nogen der har prøvet det i praksis. Det er meget muligt at jeg vælger at droppe projektet, hvis det viser sig alt for bøvlet - det er derfor jeg spørger her.



14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
FoXX
FoXX
546 7790

Hej titomlen (skægt navn)

Det kan du gøre med en stor vinkelsliber, vær forberedt på at det støver rigtig meget. Du kan evt. tape din eksisterende dør til så det ikke støver ind i huset.

Ja du skal have en overligger, jeg mener at du mindst skal have 20 cm overlæg på hver side.

Jeg aner ikke hvor hurtigt du arbejder. Så det er er at svare på tidsforbrug, måske en dag+ pudsning bagefter?

Mvh.

Mikkel

Held og lykke med projektet

S. Fabrin
S. Fabrin
9646 4400

Gasbetonen kan du save over med fukssvans, som så ikke er til mere, når du er færdig. der findes en speciel fukssvans til gasbeton. Du kunne starte med at lægge overliggeren ind, så du har styr væggen ovenover. Hvis du saver indefra kunne du måske følge fugerne i fliserækken, så passer hullet til fliserne.



fase

Eller hvis du har en bajonetsav findes der også murklinger til den.

Annonce

Der bliver bare ikke ret meget tilbage mellem vindue og dør, måske ikke nok til en overligger, fra begge sider.

Så tror du skal ligge en overligger som dækker det nye dørhul samt vindue.


Hellere eje, end at leje.
FoXX
FoXX
546 7790

Det sviner selvfølgelig meget mindre, begge forslag..

Uddannet smed, så jeg tænker altid først på en vinkelsliber

Mvh.

Mikkel


S. Fabrin
S. Fabrin
9646 4400
je_ns skrev den 03-07-2018 18:44:30

Der bliver bare ikke ret meget tilbage mellem vindue og dør, måske ikke nok til en overligger, fra begge sider.

Så tror du skal ligge en overligger som dækker det nye dørhul samt vindue.

 Mon ikke der er en overligger over vinduet i forvejen, så det er bare at fortsætte med en overligger til dørhullet. 10 cm vederlag er OK.


fase
Annonce

Da jeg lavede en tilbygning med gasbeton indermure, husker jeg det som der skulle være 20 cm overlæg.

Men kan da udmærket huske forkert, det var i 1996   

Nu bliver murstykket mellem dør og vindue ret smalt, det bliver det jo ikke mere stabilt af.

En mulighed kunne jo også være at mure vinduet til, og sætte en dør i med glas.

Så kunne døren måske også bliver bredere end 60 cm. som jeg synes er for smal.


Hellere eje, end at leje.
ev elmand
ev elmand
16324 7480

Imellem væg og toilet er der vel kun 60 cm så det er noget smalt at komme ind af. 

Hvis ikke der står et spær over den nye åbning, kan du selv forstærke muren over døren, uden at lægge overligger ind. Der skæres 2 passende riller op i den blok ( eller 1/2 blok) der bliver tilbage. Op i de riller lægges 2 stk 10 mm armeringsstål og der fyldes med flise- eller elementlim. Der bores ind så de går ind over resten afgmuren. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
titomlen
titomlen Trådstarter
7 4874

Hej alle - tak for indput

1. jeg er enig i, at 60 cm er en smal åbning. Men der er max  63 cm fra væggen til lokummet, som jeg helst ikke vil få flyttet (jeg har ikke råd). Desuden er der mindre end 70 cm over til naboens mur, så med 63 er vi oppe på det maximale hvad der kan lade sig gøre - og det må da være OK til sommergæster.....(som cykler og motionerer og har et slankt og veltrænet legeme, til forskel fra vi andre....)

2.det er muligt at der findes en overligger i forvejen, over vinduet, men der er 25 cm fra vindueskanten til den planlagte døråbning, så jeg tror egentlig ikke jeg finder den.

3. vdr. værktøj: det er muligt jeg skal anskaffe mig en bajonetsav, er der en speciel klinge til basbeton? fabrin: tak for det, der findes en fukssvans til gasbeton, den må jeg have. Jeg frygtede det ville blive et helv...knokleri at save i gasbeton, men det er åbenbart knap så besværligt som jeg frygtede...

4. Mikkel: navnet skyldes mine tekniske/praktiske færdigheder( rettere sagt: mangel på samme). Det var oplagt at vælge det.

Bortset herfra, så mangler jeg alligevel indput til værktøj, jeg føler mig dårlig rustet til at gå i gang med hammer og mejsel, som er det  hvad jeg har. Jeg er måske alligevel en pioner hvad angår at bryde en gasbetonvæg ned. Jeg afventer lidt, tager en tænkepause, og vender tilbage. 

tak for nu



S. Fabrin
S. Fabrin
9646 4400

Du skriver, at du kun har hammer og mejsel, så mangler du kun saven. Så har du værktøjet til at lave hullet til døren.  Alt andet er materialer. Måske lige bortset fra en boremaskine og bor til karmskruerne. 

Og så lige til sidst, hvis du borer et hul i hvert hjørne indefra, hvor døren skal være, kan du efter at have tegnet hullet op save hullet udefra, så du beholder det meste af støvet udenfor.


fase
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også