Problemer med Påhængsmotor

Hej
Jeg har en Evinrude 3 cylinder påhængsmotor (60hk), årstal er ukendt. Men har lidt tekniske problemer som jeg håber der er en der kan hjælpe med.

Motoren starter fint og kører godt i tomgang, når jeg sejler ud, kan jeg få den op i fart, men hvis jeg slukker motoren, har jeg problemer med at få den op i fart igen. Det er ligesom der sidder noget i vejen, men har tjekket benzinslangerne, tømt tanken og støvsuget tanken for evt. skidt. Der er kommet nyt benzinfilter på, nye tændkabler, spolerne er tjekket, kompressionen er fin og karburatoren er ren.

Er der nogle der har en idé om hvad der er galt? På forhånd tak  
Jonas

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Prøv at pumpe kontinuerligt på "benzinbolden" når den ikke vil trække, hjælper det. er det din benzinpumpe der er dårlig.

Prøv med en lidt feder blanding (juster tomgangsskruen ud, det kan hjælpe lidt), gamle motorer kan godt suge lidt falsk luft ved zimmerringene der tætner mellem krumtap hus og krumtap, er der lidt sløre i lejerne, er det endnu værre. Er den med manuel choker, prøv at give den lidt choker når den ikke vil trække. (eller lige hold lidt over indsugningerne)

Nogle mener man skal skifte/rive hoveddyserne op, ikke noget jeg ville kaste mig ud i.


Du har vel tjekket at tankudluftningen er i orden?

Har du sat nye tændrør, et billigt tiltag der ofte hjælper, også selv om de gamle ser fine ud. 

Hvad lagde kompressionen på i de 3 cylindre?


Vi prøver igen, i morgen --

"Benzinbolden" er helt hård når jeg sejler.

Feder blanding er prøvet

Jeg vil prøve at tjekke lejerne, zimmerringene, tomgangskruen. Måske der sidder noget i dyserne? Fik dem nemlig ikke ud da jeg tjekkede kaburatoerne sidst.

Kompressionstesten viste ens på alle cylindere.

Ja der er næsten lige kommet helt nye tændrør på og tankudluftningen har jeg også tjekket


Men det er godt nok besynderligt at sidste sæson var der ingen problemer og nu sejler den fint de første 10-15 min og så hvis jeg slukker ude på havet og vil op i fart igen, gider den kun sejle med 20-30% kraft/fart.

Når det er et pludseligt opstået problem tror jeg ikke så meget på det er zimmerringe/lejer.

Vil nok prøve at rense karburatorerne igen, det kan godt drille og tage flere forsøg før det lykkes.

Ultralydsrensning er meget effektivt..


Vi prøver igen, i morgen --

Tak, jeg vil prøve at rense dem i morgen. Jeg giver lige en tilbagemelding, men skriv gerne hvis du kommer i tanke om noget andet  

Jeg kan anbefale kontaktrens på spray, da det er lavet til ikke at angribe gummi men renser kobber og dermed også messing rigtig godt.


Elektronikteknikeren
Annonce

Og ellers kan dyser lægges i acetone.


Elektronikteknikeren

Tak for fiffet Gregeren 👍

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis